Af Ritzau - 13/06-17 22:34

Dansk europamester dropper EM-kamp og bokser i LondonDansk europamester dropper EM-kamp og bokser i London

Dennis Ceylan har valgt ikke at forsvare sin EM-titel. Han vil hellere møde brite i Wembley Arena i London.

storybild

Dennis Ceylan skal bokse i London. (Billede: Scanpix/Ida Guldbæk Arentsen)

Den danske bokser Dennis Ceylan vil forsøge at komme nærmere en VM-kamp i fjervægt.

Blandt andet derfor dropper den 28-årige europamester et EM-titelforsvar for i stedet at møde briten Kid Galahad.

Det sker 15. juli i SSE Arena, bedre kendt som Wembley Arena, i London.

- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har ventet på en mulighed som denne.

- Jeg har været glad og stolt over at være europamester, men nu gælder det om at gribe chancen for at komme nærmere en VM-titel, siger Dennis Ceylan i en pressemeddelelse.

Kampen mellem de to ubesejrede boksere sker ved et stævne, hvor tyske Arthur Abraham i hovedkampen møder englænderen Chris Eubank jr.

Dennis Ceylan har vundet 18 af sine 20 kampe som professionel, mens to af hans kampe er endt uafgjort.

27-årige Kid Galahad har vundet alle sine 22 kampe som professionel.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx