Af - 29/09-15 10:42

Såret Wozniacki taber dramatisk maratondystSåret Wozniacki taber dramatisk maratondyst

Caroline Wozniacki er ude af WTA-turneringen i Wuhan efter dramatisk maraton-dyst, hvor hun fik lægebehandling.

storybild

Caroline Wozniacki var i kamp i Kina her til morgen. (Billede: Polfoto/AP/Eugene Hoshiko)

Efter semifinalenederlaget til Belinda Bencic i Tokyo i lørdags har Caroline Wozniacki her til morgen igen været i ilden. Denne gang i WTA-turneringen i kinesiske Wuhan.

Her gik det ikke meget bedre i 2. runde-kampen mod verdens nummer 31, slovakiske Anna Karolina Schmiedlova. Den danske tennisstjerne tabte i tre sæt 6-1, 4-6, 6-7 i en tre timer og syv minutter lang fight.

Nedtur: Caroline Wozniacki på laveste rangering i et år
Nedtur: Caroline Wozniacki på laveste rangering i et år

Ond ånd roser Wozniacki efter ny dansk skuffelse
Ond ånd roser Wozniacki efter ny dansk skuffelse

Wozniacki var i fuld kontrol i første sæt, men i andet sæt tabte hun hele fem partier i streg. Noget af et sammenbrud for den fjerdeseedede dansker, som blandt andet havde svært ved at få førsteserven til at fungere.

I starten af tredje sæt fik Caroline Wozniacki lægehjælp, men efter en kort pause var hun tilbage på benene. Men ved stillingen 5-4 til Wozniacki måtte lægen igen ind og behandle hendes venstre knæ, som var tapet ind. Det samme var hendes venstre lår.

Herefter gik det ned ad bakke for Wozzy, som endte med at tabe tiebreaken med 8-6.

Ny sponsor? På biljagt med Caroline Wozniacki
Ny sponsor? På biljagt med Caroline Wozniacki

Specialister: Wozniacki kan besejre springerknæ
Specialister: Wozniacki kan besejre springerknæ

Det er noget af en bet for Wozniacki, der kæmper om at klemme sig ind i top-8 på racelisten, som giver adgang til det prestigefyldte WTA-slutspil i Singapore. Racelisten baserer sig udelukkende på resultater opnået i turneringer i 2015 og med det tidlige exit i Kina ser det meget svært ud nu.

Også på verdensrangliste er danskeren røget ind i problemer. Her er hun for første gang i et år røget ud af top-10. Hun er faldet fra sjettepladsen til 11.-pladsen. Men det kan forklares med, at de point, Wozniacki opnåede netop med semifinalen i Wuhan sidste år er faldet ud, da turneringen i år er flyttet til senere i år.

De point kan dog ikke hentes hjem nu, hvor hun er ude af turneringen.

LÆS OGSÅ: Sultne tennispiger går efter Wozzy og Serena

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx