Af - 16/09-13 20:51

FC Midtjylland vinder igen - fører med seks pointFC Midtjylland vinder igen - fører med seks point

FC Midtjylland kom tilbage på vinderkurs, da holdet mandag aften slog FC Nordsjælland 2-1 hjemme.

storybild

Sylvester Igboun fejrer sit 1-0-mål mod FC Nordsjælland mandag aften. (Billede: Polfoto/BAANER RASMUS)

1-1, 1-1 og så ikke mere kryds. I stedet blev det til 2-1 for FC Midtjylland.

LÆS OGSÅ: Guldkurs? FCM forlænger med to profiler

For igen, igen blev det til en sejr for midtjyderne, da FC Nordsjælland kom forbi Herning mandag aften. Før kampen havde midtjyderne spillet to kampe uafgjort og langt henne i kampen lignede det endnu en gang en 1-1-kamp.

Men så slog Sylvester Igboun til for anden gang i kampen.

LÆS OGSÅ: Tidligere superligatopscorer til FCM

Med en flot dribletur på sin venstreside bag sig, tog han et par træk ind i banen og feltet, og mens FCN-forsvarerne smed sig i forventning om et skud fra den vante højrefod, træk Igboun bolden over til sin venstre side og udplacerede fint Martin Hansen i målet.

FC Midtjyllands opgave mod FC Nordsjælland, der før kampen lå som Superligaens bundprop, var at finde tilbage på fantomsporet, hvor de vandt sæsonens første fem kampe. Men træner Glen Riddersholm var udfordret i startopstilling.

LÆS OGSÅ: FCM's tophold smider igen point

I forvejen er kæmpeprofilen Petter Andersson ude med en langtidsskade, men mod FC Nordsjælland måtte han også undvære den karantæneramte midtbanemand Izunna Uzochukwu og skadede Marco Larsen fra Esbjerg-kampen i sidste spillerunde.

Allerede i niende minut gjorde Sylvester Igboun det til 1-0, men også FCN's venstrekant, den tilbagevendte Joshua John, kunne og udlignede kort før pausen.

LÆS OGSÅ: Nu er FC Midtjylland favoritter til mesterskabet

- Vi har lige tabt 1-2, og det er trist at tabe endnu en tæt kamp. Vi har selv mulighederne ved 1-1, men tager dem ikke. Det er ærgerligt, for det kunne have gået begge veje i dag, sagde Morten Nordstrand kort efter kampen til TV3 Sport1.

Med sejren er FC Midtjylland fortsat førerhold, med seks point ned til AaB. Alt imens er FC Nordsjælland i denne runde røget ned på sidstepladsen, efter Brøndby søndag hentede sæsonens første sejr.

LÆS OGSÅ: Guldkurs? FCM forlænger med to profiler

LÆS OGSÅ: Tidligere superligatopscorer til FCM

LÆS OGSÅ: FCM's tophold smider igen point

LÆS OGSÅ: Nu er FC Midtjylland favoritter til mesterskabet

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx