Af - 09/01-17 10:27

Delaney om sprogbarriere: - Holdet griner med mig, ikke ad migDelaney om sprogbarriere: - Holdet griner med mig, ikke ad mig

Thomas Delaney taler endnu ikke så godt tysk, og det vækker morskab i Werder Bremen-truppen, fortæller han - på den gode måde.

storybild

Thomas Delaney til træning i Werder Bremen (Billede: Ingo Wagner)

Den danske landsholdsspiller Thomas Delaney må efter skiftet fra FC København til Werder Bremen vænne sig til, at mange af samtalerne i truppen foregår på tysk.

Selv om midtbanespilleren har haft tysk i folkeskolen og tog tyskundervisning inden sit skifte, er hans tyskfærdigheder begrænsede - og det skaber sjov i Bremen-truppen, fortæller han i et interview med Kicker.

Spændt Delaney: - Werder er det perfekte skridt for mig
Spændt Delaney: - Werder er det perfekte skridt for mig

- Vi laver meget sjov i truppen. Der er en god stemning, og alle har masser af selvtillid. Det er godt, at holdet griner med mig og ikke ad mig på grund af mine tyskfærdigheder, siger Delaney, der lige nu er på træningslejr med holdet i Spanien.

Den nu tidligere FCK-spiller klarer indtil videre de fleste samtaler på engelsk, men det hænder tilsyneladende også, at han får talt lidt dansk.

- Aron Johansson kender jeg fra den danske liga. Han har boet i Aarhus og snakker en smule dansk. Jeg deler værelse med Niklas Moisander på træningslejren. Med de andre kolleger kan jeg kommunikere fint på engelsk.

Werder Bremen har tålmodighed med dansk profil
Werder Bremen har tålmodighed med dansk profil

Delaney har endnu sin første kamp for Werder Bremen til gode, men på træningsbanen har han allerede mærket, at niveauet er højere end i Danmark.

- 'Mand i ryggen' er en sætning, jeg konstant hører. I Bundesligaen er niveauet simpelthen højere, og det har jeg allerede mærket til træning. Træningsenhederne er længere og mere intensive, og tempoet er væsentligt højere, lyder det fra danskeren.

Werder Bremen genoptager Bundesliga-sæsonen den 21. januar hjemme mod Borussia Dortmund.

Glem alt om Eriksen og Delaney: Her er det 'hemmelige' landshold
Glem alt om Eriksen og Delaney: Her er det 'hemmelige' landshold

Thomas Delaney: Svært at vise taknemmelighed til fans
Thomas Delaney: Svært at vise taknemmelighed til fans

KLIK HER FOR AT FÅ DE BEDSTE FODBOLDNYHEDER FRA METROXPRESS

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx