16/12-17 10:49; Opdateret: 16/12-17 11:44

Butterflyhåb er i EM-semifinale: Var lidt nervøs indenButterflyhåb er i EM-semifinale: Var lidt nervøs inden

Emilie Beckmann er godt svømmende ved EM, og lørdag vandt hun sit heat i 100 meter butterfly.

storybild

Emilie Beckmann viser form, som gør, at endnu en EM-medalje er realistisk for den unge svømmer. Scanpix/Ida Marie Odgaard/arkiv

København. Emilie Beckmann er en af de danske svømmere, som er kommet til kortbane-EM i bedst form, og det beviste hun igen lørdag.

Den 20-årige dansker var aldeles overbevisende i sit indledende heat i 100 meter butterfly, som hun vandt. Tidligere på ugen tog hun sølv på den halve distance.

Og netop distancen havde givet anledning til bekymringer på forhånd.

- Jeg var lidt nervøs inden, og jeg var nok lidt for forsigtigt ude. Jeg får helt sikkert at vide, at jeg skal svømme mig mere ud senere, siger hun.

Beckmann svømmede distancen på 57,02 sekunder, og det var fjerdebedste tid blandt de kvalificerede.

Lørdag aften svømmer hun semifinale, og den tredje vending skal sidde bedre til den tid, mener Emilie Beckmann.

- Jeg glider ind og bliver i tvivl om, hvorvidt jeg skal tage et armtag mere. Det skulle jeg nok, medgiver hun.

Også Caroline Erichsen er videre fra sit indledende heat. Med tiden 58,10 sekunder blev hun nummer fire i sit heat.

Katrine Bukh Villesen kom ikke videre.

Den svenske stjerne Sarah Sjøstrøm er favorit til guldet i 100 meter butterfly. Hun er også videre med bedste tid efter at have svømmet i 56,05 sekunder.

Også i disciplinen 4 x 50 meter mixed fri, hvor der både er mænd og kvinder med, var der dansk succes.

En ung holdkap med Frederik Siem Pedersen, Mathias Zander Rysgaard, Julie Kepp Jensen og Emily Gantriis klemte sig akkurat med i lørdag aftens finale på en ottendeplads.

Svømmerne var tydeligt begejstrede over udsigten til at svømme foran en godt fyldt Royal Arena i det noget større opsatte aftenprogram med finaler og semifinaler.

Det ligger dog endnu ikke fast, hvilke svømmere der får lov til at stille op for Danmark i finalen.

I 100 meter medley lykkedes det Daniel Skaaning at kvalificere sig til lørdag aftens semifinaler på en samlet 15.-plads i tiden 53,55 sekunder.

Dermed lykkedes det lørdag formiddag i alt seks danske svømmere at svømme sig videre i de individuelle discipliner.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Mindst ni personer dræbt i Canada...
bt.dk
Professor: Overhængende fare for...
bt.dk
Jackson-familien er dybt bekymret for...
bt.dk
29-årig tv-kok Matt Campbell død...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx