08/07-17 08:17

Norsk historiker: Boasson og Kittel burde dele Tour-sejrNorsk historiker: Boasson og Kittel burde dele Tour-sejr

Station des Rousses. Fredagens afgørelse i Tour de France blev en tæt afgørelse, hvor den tyske supersprinter Marcel Kittel (Quick-Step) slog norske Edvald Boasson Hagen (Dimension Data) med seks millimeter.

storybild

Station des Rousses. Fredagens afgørelse i Tour de France blev en tæt afgørelse, hvor den tyske supersprinter Marcel Kittel (Quick-Step) slog norske Edvald Boasson Hagen (Dimension Data) med seks millimeter.

Det svarer til, at Boasson Hagen blev slået med 0,0003 sekunder.

Ifølge den norske idrætshistoriker Tom A. Schanke burde de to ryttere blive noteret for samme tid.

- Jeg accepterer, at idrætten bliver mere og mere ekstrem. Men hundreddele er nok.

- Jeg synes, at de burde være blevet dømt ens, siger Tom A. Schanke til avisen VG.

I andre sportsgrene, hvor nordmænd traditionelt er stærke, ville man sandsynligvis havde delt sejren.

I 1999 delte norske Lasse Kjus og Hermann Maier fra Østrig VM-guldet imellem sig i skidisciplinen Super G, da de kom over mållinjen inden for samme hundreddel af et sekund.

Det samme gentog sig til vinter-OL i Sotji for tre år siden, hvor slovenske Tina Maze og Dominique Gisin fra Schweiz delte guld i styrtløb. Selv om OL-arrangørerne ifølge VG havde adgang til tider helt ned til tusindedele af et sekund, blev de ikke taget i brug.

I langrend gik man ifølge VG allerede i 1980 over til at måle i tiendedele af sekunder i stedet for hundreddele.

Edvald Boasson Hagens træner, Fredrik Mohn, har sjældent set så tæt en cykelafgørelse, som på fredagens 7. etape af Touren.

- For fem år siden ville man ikke have været i stand til at kåre en vinder, siger Fredrik Mohn til VG.

Touren fortsætter lørdag, hvor feltet for anden gang i år skal prøve kræfter med de franske bjerge. Der venter tre stigninger på 8. etape fra Dole til Station des Rousses.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Muslimsk læge: Støjberg, du glemmer...
bt.dk
Chok i FC København: Stjernespiller...
bt.dk
Danske sygehuse slår fast: Det gode...
bt.dk
Har du set sådan én før? Mystisk...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx