Af Ritzau - 29/04-17 20:18

Loyal FCM-profil venter på dansk pas før udlandseventyrLoyal FCM-profil venter på dansk pas før udlandseventyr

FCM-profilen Rilwan Hassan venter stadig på sit danske pas, før han gerne vil prøve kræfter med udlandet.

storybild

Rilwan Hassan spillede en fin kamp for FC Midtjylland, da holdet lørdag slog FC Nordsjælland i Herning. (Billede: Scanpix/Bo Amstrup)

FC Midtjylland meldte sidste år ud, at den mangeårige midtbaneprofil Rilwan Hassan skulle have lov til at prøve noget nyt.

Derfor kom det som en stor overraskelse, da den 26-årige nigerianer pludselig forlængede sin kontrakt med tre år.

Rilwan Hassan valgte at blive i FC Midtjylland og søge om dansk statsborgerskab, da han gerne vil spille på det danske landshold. En beslutning, som FC Midtjyllands sportsdirektør, Claus Steinlein, lovpriser:

-Jeg håber virkelig, han får sit danske pas og kommer til udlandet, det har han fortjent. Jeg var selv med i Nigeria og hente ham i 2004, og det er nærmest en søn, man gerne vil have får succes, siger Claus Steinlein og fortsætter.

- Vi har lovet ham, at han kommer videre, når han får det danske statsborgerskab.

Selv har Rilwan Hassan først og fremmest fokus på at kvalificere FC Midtjylland til Europa League. Han søgte om dansk pas for syv måneder siden og har endnu ikke fået noget svar.

- Det betyder meget for mig at komme til at spille for Danmark. Det er derfor, jeg stadig er her i FC Midtjylland. Jeg har kæmpet meget for det, blandt andet fordi det er godt for min familie.

Rilwan Hassan fik debut for FC Midtjylland i 2010 og har været i den midtjyske klub, helt tilbage fra da klubben startede sit samarbejde med den nigerianske klub FC Ebedei.

Claus Steinlein er da også meget glad for sin loyale spiller:

- Jeg kan ikke sætte ord på, hvor glade vi er for ham. Han er en høvding i positiv forstand, og han hjælper alle de unge afrikanere.

- Han er direkte en af grundene til, at Paul Onuachu har så stor succes for tiden. Det er uvurderligt, slutter Claus Steinlein.

Rilwan Hassan har spillet over 200 kampe for FC Midtjylland. Han var i aktion og leverede en assist, da FC Midtjylland lørdag vandt 3-1 over FC Nordsjælland i mesterskabsspillet i Alka Superligaen.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx