18/03-18 16:27

Første Højbjerg-mål sender Southampton i FA Cup-semifinaleFørste Højbjerg-mål sender Southampton i FA Cup-semifinale

Pierre-Emile Højbjerg kom først på tavlen i Southamptons kvartfinalesejr på 2-0 over Wigan i FA Cuppen.

storybild

Pierre-Emile Højbjerg scorede søndag sit første mål i Southampton-trøjen. Reuters/Phil Noble

Wigan. Den danske midtbanespiller Pierre-Emile Højbjerg scorede søndag sit første mål for Southampton, og det var et vigtigt et af slagsen.

Højbjergs scoring sendte nemlig Southampton på sejrskurs i sejren på 2-0 ude over Wigan i kvartfinalen i FA Cuppen. Kampen var samtidig manager Mark Hughes' første i spidsen for Southampton.

Højbjerg kom på tavlen for Premier League-klubben, da han efter 62 minutter spil stormede ind i et hjørnespark og stødte bolden i mål.

Southampton kunne også være kommet på 2-0 med godt 20 minutter igen, men Wigan-målmand Christian Walton diskede op med en flot redning på Manolo Gabbiadinis straffesparkforsøg.

Mens Wigan satsede offensivt til sidst, stak Southampton kniven ind, da Alves Cedric løb fra forsvaret og lagde den sikkert i nettet.

Med sejren er Southampton klar til semifinalen, som Tottenham og Manchester United også er det.

Sidste semifinalist findes i kampen mellem Leicester og Chelsea senere søndag.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Superliga-stjerne har fået sit store...
bt.dk
'Den store bagedyst': Dommer så noget...
bt.dk
Sikker sejr til Randers: Brandvarm...
bt.dk
Se billederne: Legendarisk hotel...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx