28/09-17 21:21

GOG's kontramaskine sørger for sejr over Mors-ThyGOG's kontramaskine sørger for sejr over Mors-Thy

En stærk fynsk åbning på anden halvleg grundlagde en sejr til GOG på 29-23 ude mod Mors-Thy.

storybild

Nykøbing Mors. Håndboldherrerne fra GOG vandt torsdag aften 29-23 ude mod Mors-Thy i landets bedste håndboldrække.

Kampen blev reelt afgjort i begyndelsen af anden halvleg, hvor fynboerne scorede fire mål i træk, så en føring på 13-12 blev udvidet til 17-12.

Værterne fra Mors-Thy havde svært ved at hamle op med gæsternes hurtige kontramaskine, der var yderst effektiv.

Hjemmeholdet fik godt nok reduceret til 18-20, men tættere på kom Mors-Thy ikke.

Topscorer for GOG blev Lasse Kjær Møller med syv mål, mens Stefan Nielsen lynede seks gange for taberne.

GOG har syv point på tredjepladsen i 888 Ligaen, mens Mors-Thy står noteret for fire point. Begge hold har været i aktion fem gange.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx