28/12-17 18:50

Sevilla finder ny træner til Kjær og Krohn-DehliSevilla finder ny træner til Kjær og Krohn-Dehli

Efter fyringen i AC Milan er Vincenzo Montella klar til at tage over i Sevilla i den bedste spanske række.

storybild

Vincenzo Montella ventes lørdag at blive præsenteret i Sevilla som ny cheftræner, når italieneren er løst af sin kontrakt i AC Milan, meddeler Sevilla torsdag. Scanpix/Marco Bertorello

Sevilla. Simon Kjær og Michael Krohn Dehli kan se frem til at få italienske Vincenzo Montella som træner i Sevilla.

Den spanske klub fyrede kort før jul Eduardo Berizzo fra jobbet. Torsdag skriver klubben på sin hjemmeside, at man er nået til enighed om en aftale med den mangeårige Roma-spiller.

Kontrakten mellem parterne mangler at blive underskrevet. Men ifølge Sevilla skyldes det, at 43-årige Montellas advokater mangler at forhandle en aftale på plads med AC Milan.

Den italienske træner blev fyret i Milan i slutningen af november. Når situationen med Milan er afklaret, vil Montella begive sig til Andalusien og underskrive kontrakten, hvorefter han vil stå i spidsen for Sevilla fra lørdag.

Eduardo Berizzo holdt mindre end et halvt år i jobbet som træner i Sevilla, hvor han tog over efter Jorge Sampaoli, da sæsonen begyndte.

I november kom det frem, at 48-årige Berizzo havde fået konstateret prostatakræft. Han vendte for kort tid siden tilbage til jobbet efter en vellykket operation.

Sevilla ligger på femtepladsen i Primera Division med 29 point efter en sæson, der indtil nu har kastet ni sejre, to uafgjorte kampe og seks nederlag af sig.

I Champions League er Sevilla i ottendedelsfinalen, hvor modstanderen er Manchester United i to opgør.

Den første kamp spilles 21. februar i Sevilla.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Mourinho, Sir Alex og så videre:...
bt.dk
Ejer om Wengers stop: 'Det er en af...
bt.dk
Farvel og tak: 24.000 danskere...
bt.dk
Fie Laursen flyttet sammen med...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx