18/10-17 16:48

Sveriges kvindelandshold står bag danske spillereSveriges kvindelandshold står bag danske spillere

Svenske spillere træner videre, selv om DBU har oplyst, at Danmark ikke stiller op til VM-kvalifikationskamp.

storybild

København. Der er ikke nogen tvivl om, hvilken side det svenske kvindelandshold i fodbold står på i den verserende konflikt mellem det danske kvindelandshold og Dansk Boldspil-Union (DBU).

Det fortæller den svenske anfører Caroline Seger ifølge nyhedsbureauet TT.

- Jeg tror, at alle de danske spillere ved, at vi står sammen med dem, siger Seger.

- Vi har været meget tydelige i forhold til, hvor vi (det svenske landshold, red.) står. Det ville have været underligt, hvis vi ikke bakkede spillerne op. Vi er på samme side.

Den svenske kaptajn undrer sig over, at det er kommet så vidt med konflikten i Danmark.

På trods af at DBU har meldt ud, at fredagens opgør i Göteborg mellem Danmark og Sverige ikke bliver til noget, så har svenskerne stadig fuld fokus på kampen.

- Det eneste vi kan gøre nu, det er at forberede os til fredagens kamp, siger kaptajnen.

Det danske landshold har valgt at udeblive fra træningen i Helsingør fra mandag til onsdag.

Derfor så DBU sig nødsaget til at aflyse VM-kvalifikationskampen mod Sverige.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx