02/05-18 16:32

VM-spillere på ny is i Boxen: Den skal lige trampes tilVM-spillere på ny is i Boxen: Den skal lige trampes til

Isen revnede lidt i starten, men føles fast og fin og skal bare lige trampes lidt til, mener Oliver Lauridsen.

storybild

Herning. De danske ishockeyspillere fik onsdag for første gang lov til at skøjte rundt på isen i Boxen i Herning, hvor alle Danmarks indledende VM-kampe skal spilles.

Backen Oliver Lauridsen godkender banen, som dog trænger til at blive brugt lidt mere inden Danmarks åbningskamp på fredag mod Tyskland.

- Der skal lige skøjtes og køres et par gange på isen. Det må være første gang, der er nogen, der har skøjtet på den.

- Så den var faktisk utrolig god. Den var fast og fin, der var ikke så meget at klage over, siger Oliver Lauridsen.

Den 29-årige Jokerit-spiller kunne dog godt mærke, at isen var helt ny og skal hærdes.

- Den revner lidt i starten. Det gør isen jo altid, når den er frisk lagt på. Så den skal lige trampes til.

- Det er kanon, at der er nogle flere hold, der kommer til at køre den til. De har gjort et godt stykke arbejde med isen, siger Oliver Lauridsen.

Han kan mærke sommerfuglene i maven, når han forestiller sig en udsolgt arena mod tyskerne.

- Det kan jeg godt se for mig. Nu har jeg set den fyldt til håndboldkampe, så jeg ved, at danskerne sagtens kan fylde den og skabe god stemning.

- Selvfølgelig er det specielt at se, at der ligger noget is i midten, og at vi skal i gang med så stort et projekt, som det har været.

- Det er fantastisk, og vi glæder os utroligt meget til at komme i gang, siger Oliver Lauridsen.

Kaptajn Peter Regin trænede også med på isen i Boxen og har nogenlunde samme analyse.

- Isen var okay. Jeg tror, at den bliver bedre, når der lige er blevet kørt på den et par gange.

- Jeg løb lidt rundt og kiggede og forestillede mig, hvordan det bliver - specielt på fredag til den første kamp. Det er noget, vi alle sammen glæder os til, siger Peter Regin.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Mor bakker op om udskældt rektor: Jeg...
bt.dk
DMI udvider varsel: Risiko for...
bt.dk
Har du set sådan én før? Mystisk...
bt.dk
FCK-profil med overraskende...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx