Af Ritzau - 02/03-17 18:11

Uniteds viceanfører får sjælden testimonialkampUniteds viceanfører får sjælden testimonialkamp

Michael Carrick har tilbragt 11 år i Manchester United, og midtbanespilleren belønnes med en testimonialkamp.

storybild

Michael Carrick har netop været med til at vinde Liga Cuppen i England med Manchester United. (Billede: Reuters/Carl Recine)

Efter 11 sæsoners tro tjeneste får Manchester Uniteds viceanfører, Michael Carrick, tildelt en såkaldt testimonialkamp.

Det oplyser klubben på sin hjemmeside, hvor det også fremgår, at pengene fra kampen skal gå til velgørenhed.

- Jeg håber at kunne rejse så mange penge, som det er muligt, til min velgørenhedsfond for at gøre en forskel i børns liv.

- Det er noget, jeg er meget passioneret omkring, og jeg vil gerne takke alle, der har deltaget i at gøre denne testimonial mulig, siger 35-årige Michael Carrick til klubbens hjemmeside.

Michael Carrick spillede for West Ham fra 1998 til 2004, hvor han skiftede til Tottenham. I 2006 solgte Tottenham ham i en stor handel til Manchester United, og efter mere end ti år er Carrick stadig en del af truppen i storklubben.

Det er normalt, at spillere får muligheden for en testimonialkamp efter ti år eller mere i samme klub i England, men i nutidens fodboldverden er der længere og længere mellem, at spillere er så længe i samme klub.

Kampen spilles på Old Trafford søndag 4. juni, når Michael Carricks All-Stars møder et hold af tidligere Manchester United-spillere fra 2008.

Det er allerede bekræftet, at de tidligere United-stjerner Edwin van der Sar, Gary Neville, Rio Ferdinand, Paul Scholes og Ryan Giggs deltager i kampen på United-holdet.

På All-Stars-holdet har Steven Gerrard, Frank Lampard og Michael Owen også bekræftet deres deltagelse, og øvrige spillernavne vil blive offentliggjort i de kommende uger, meddeler klubben.

Michael Carrick oprettede for nylig sin velgørenhedsfond, der hedder Michael Carrick Foundation.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx