02/10-17 17:23

Lars Friis er færdig som assistenttræner i AGFLars Friis er færdig som assistenttræner i AGF

Lars Friis fortsætter ikke som assistenttræner i AGF, efter at Glen Riddersholm blev fyret som cheftræner.

storybild

Aarhus. Lørdag blev Glen Riddersholm fyret som cheftræner i AGF, men assistenttræner Lars Friis' fremtid i klubben har siden været uvis.

Den er efter mandagens træning afklaret, og han fortsætter ikke som assistenttræner for den nye cheftræner, David Nielsen.

Det fortæller sportschefen i AGF, Peter "PC" Christiansen, som lige nu er ved at lede efter en ny til jobbet i samarbejde med cheftræner David Nielsen.

- Vi arbejder på det, men det bliver ikke Lars Friis. Vi går efter en ny assistenttræner. Vi kunne godt se Lars i AGF-regi, fordi han er en dygtig træner, men jeg tror, at begge parter synes, det er smartest at gå hver til sit.

Den nye cheftræner, som havde første arbejdsdag mandag på klubbens træningsanlæg, Fredensvang, er enig i beslutningen.

- Jeg har den største respekt for det trænerteam, der har været her i klubben tidligere, men Lars Friis har været her sammen med Glen (Riddersholm, red.), så jeg kommer til at gå en anden vej, siger David Nielsen.

- Vi er i gang med rekrutteringsprocessen. Jeg taler med "PC" om det, og vi skal være enige om, hvad vi gør. Og når vi gør noget, så skal det være noget, der passer perfekt.

- Jeg vil gerne lige finde ud af, hvordan tingene er i klubben, inden jeg finder den rigtige person. Vi skal ikke bare finde en assistenttræner så hurtigt som muligt, siger cheftræneren.

Lars Friis kom til AGF i januar 2016 fra FC Midtjylland sammen med Glen Riddersholm.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx