10/10-17 22:47

Grækenland gør Slovakiet til sorteper i VM-toerregnskabGrækenland gør Slovakiet til sorteper i VM-toerregnskab

Grækenland pligtsejrede med 4-0 over Gibraltar og sørgede dermed for en playoffplads i VM-kvalifikationen.

storybild

Vasilis Torosidis header her Grækenland foran mod Gibraltar. Reuters/Alkis Konstantinidis

Athen. Grækenland er blandt de hold, som det danske fodboldlandshold kan ende med at trække som modstander i playoffkampene om en billet til VM.

Grækerne sørgede nemlig for, at holdet blev nummer to i gruppe H efter en pligtsejr over den europæiske VM-kvalifikations næstdårligste hold, Gibraltar.

I Athen blev det 4-0 til hjemmeholdet, som dermed holder Bosnien & Hercegovina bag sig i grupperegnskabet.

Havde Grækenland tabt og Bosnien vundet, ville Bosnien blive toer i gruppen, men samtidig være den dårligste toer i de europæiske kvalifikationsgrupper og dermed misse playoff. Den tvivlsomme ære går i stedet til Slovakiet.

Ved grækernes første mål stod FC Københavns midtbanespiller Carlos Zeca for oplægget.

I gruppens andre kampe vandt Bosnien med 2-1 i Estland, mens VM-klare Belgien sejrede med 4-0 over Cypern.

Hazard-brødrene kom på måltavlen for Belgien. Eden Hazard lavede to, mens lillebror Thorgan Hazard lavede en enkelt fuldtræffer. Til sidst lukkede Romelu Lukaku målscoringen, da han gjorde det til 4-0.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx