Af Ritzau - 29/06-17 20:31; Opdateret: 30/06-17 11:41

Lyngby tager første stik på lang vej mod Europa LeagueLyngby tager første stik på lang vej mod Europa League

Lyngby hentede en smal hjemmesejr over walisisk hold i første kamp i kvalifikationen frem mod Europa League.

storybild

Bror Blume tegnede sig for Lyngbys enlige scoring, da Bangor City blev besejret 1-0 i kvalifikationen til Europa League. (Billede: Scanpix/Anders Kjærbye/arkivfoto.)

Superligaholdene har stort set lige genoptaget træningen og er i gang med træningskampe frem mod sæsonstarten i midten af juli.

Alligevel var Lyngby på en vigtig international opgave torsdag aften, da den første af fire kvalifikationsrunder til Europa League blev skudt i gang.

Her tog Lyngby imod Bangor City fra Wales. De kongeblå sikrede sig et fornuftigt udgangspunkt, da det hjemme blev til en 1-0-sejr i klubbernes første opgør.

Lyngbys scoring faldt efter 13 minutter, og det blev en flot en af slagsen, da Bror Blume tog sagen i egen hånd.

Han modtog bolden og bankede den op i nettaget fra kanten af det walisiske felt.

Der spilles returkamp om en uge i Wales, hvor Lyngby skal forsøge at gå samlet videre efter den smalle hjemmesejr i det første opgør.

Når Lyngby frem til anden kvalifikationsrunde, så venter vinderen af opgørene mellem FC Pyunik fra Armenien og Slovan Bratislava fra Slovakiet.

Også FC Midtjylland er trådt ind i kvalifikationen til turneringen torsdag, hvor nordirske Derry City, der spiller i den irske liga, er modstanderen.

Brøndby IF skal først spille om kvalifikation fra anden runde, hvor enten Vaasa fra Finland eller slovenske NK Olimpija Ljubljana venter.

I Champions League træder FC København senere ind i anden ud af fire kvalifikationsrunder, og første modstander er MSK Zilina fra Slovakiet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx