Af Ritzau - 29/04-17 12:49; Opdateret: 29/04-17 14:57

Dansk damedouble stryger smertefrit i EM-finalenDansk damedouble stryger smertefrit i EM-finalen

Pedersen og Ryyter Juhl havde som ventet ingen problemer i EM-semifinalen. Også favoritsejre hos herrerne.

storybild

Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen er storfavoritter til at vinde EM for fjerde gang i træk. (Billede: Scanpix/Claus Fisker)

Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen er nu kun én sejr fra at kunne kalde sig firedobbelte europamestre i badminton.

Den danske damedouble var som tidligere i turneringen ganske suveræn i lørdagens semifinale mod russerne Anastasia Chervyakova og Olga Morozova, der blev slået i to sæt.

De overlegne cifre 21-10, 21-13 vidner om et overmatchet russisk par, der i både tempo og teknik manglede en del i forhold til de danske OL-sølvvindere.

- Vi kan gå ind og spille stort set den bold, vi har lyst til rigtig mange gange. De tyr mere til motoren, hvor den bare får en over nakken, siger Kamilla Rytter Juhl og tilføjer:

- Det kan gå til et vist niveau i europæisk badminton, den går bare ikke, når man spiller ude i verden. Vi har været tvunget til at udvikle os på alle punkter, kan man sige.

Finalemodstanderne bliver de andenseedede bulgarske søstre, Stefani og Gabriela Stoeva, som levede op til favoritværdigheden mod et engelsk par.

Hos herrerne stod det allerede inden lørdagens kampe klart, at finalen ville blive en ren dansk omgang.

Danmark leverede nemlig alle fire par i semifinalerne, der endte med favoritsejre.

Det betyder, at Mathias Boe og Carsten Mogensen kommer til at stå overfor de forsvarende europamestre, Mads Pieler Kolding og Mads Conrad-Petersen i slutkampen.

Boe og Mogensen havde ingen problemer med Mathias Christiansen og David Daugaard, der blev slået i to klare sæt med 21-10, 21-15.

- Det er super at komme ud i dag (lørdag, red.) og spille rigtig godt uden at bruge specielt mange kræfter. Det ved vi, der bliver rigeligt brug for mod Mads og Mads.

- Det var egentlig en historie, som vi gerne ville have skrevet fra start af den kamp i dag, siger Mathias Boe.

I den anden semifinale måtte Kolding og Conrad arbejde noget hårdere for at slå Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen 21-17, 24-22.

Afslutningen af kampen blev præget af en kontroversiel kendelse af kampens dommer, der gav Conrad og Kolding en 23-22-føring, mens Astrup og Rasmussen protesterede i flere minutter.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx