Af Ritzau - 20/12-16 18:39

Barcelona slipper med millionbøde i Neymar-sagBarcelona slipper med millionbøde i Neymar-sag

Neymars skifte fra brasilianske Santos har været en succes for Barcelona på banen, men et mareridt uden for.

storybild

Barcelonas Neymar er havnet i problemer uden for banen efter skiftet fra Santos i 2013. (Billede: Scanpix/Pau Barrena)

Der kan tirsdag skrives et nyt kapitel i sagen om Neymars kontroversielle skifte fra den brasilianske fodboldklub Santos til FC Barcelona i 2013.

En spansk domstol har godkendt aftalen, som betyder, at FC Barcelona får en bøde på 5,5 millioner euro (41 millioner kroner) i forbindelse med Neymars skifte.

Aftalen blev forhandlet på plads i juli, men er først stadfæstet i onsdags, fordi den blev appelleret af den tidligere Barcelona-præsident Juan Laporta.

Laportas appel blev afvist, bekræfter den spanske domstol tirsdag. Dermed er det kun millionbøden, der står tilbage i sagen om mulig skattesvindel.

Dommen betyder, at Barcelona-præsident Josep Maria Bartomeu og hans forgænger Sandro Rosell slipper for at skulle i retten og forsvare sig imod anklager, der kunne have ført til fængselsstraffe.

Bartomeu og Rosell blev begge beskyldt for at være involveret i svindel ved Neymars klubskifte.

24-årige Neymar er stadig under efterforskning i både Spanien og Brasilien som følge af skiftet fra Santos.

Barcelona har oplyst, at klubben betalte 57,1 millioner euro for Neymar. 40 millioner euro af summen skulle være gået til spillerens familie.

Men de spanske myndigheder hævder, at den reelle overgangssum lå på mindst 83 millioner euro.

I november anbefalede den spanske anklagemyndighed, at Neymar skulle idømmes to års fængsel og straffes med en bøde på 10 millioner euro for korruption.

Sagen kom frem på grund af en klage fra det brasilianske investeringsselskab DIS. Det ejede 40 procent af Neymars transferrettigheder, da skiftet til Barcelona blev en realitet.

DIS modtog 6,8 millioner euro, og det var for lidt, vurderer selskabet.

DIS mener, at den reelle sum blev skjult af Barcelona, Santos og Neymars familie.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

8-årig dreng er blevet fundet
bt.dk
Officielt: FCK præsenterer ny spiller
bt.dk
Slut med smøger på stranden: Her...
bt.dk
Magnussen får god nyhed efter...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx