Af - 16/08-15 19:46

Tennis-stjerne brokker sig: - Der er nogen, der ryger græs!Tennis-stjerne brokker sig: - Der er nogen, der ryger græs!

Novak Djokovic blev generet af cannabis-røg, men spillede sig alligevel i finalen.

storybild

Hey! Hvem ryger den fede? (Billede: Polfoto)

Verdens bedste tennisspiller, serbiske Novak Djokovic, er klar til finalen i hardcourt-turneringen Rogers Cup i Canada:
Men i semifinalen brokkede han sig til kampens dommer over, at nogle af tilskuerne tilsyneladende ikke er klar over, at græs-sæsonen for længst er forbi.

- Der er nogen, der ryger græs, jeg kan lugte det. Jeg bliver svimmel. Her er nogen, der bliver høje, kan du lugte det? Hele banen lugter af det, sagde den serbiske verdens-etter til kampens dommer.

Novak Djokovic blev dog ikke mere svimmel, end at han kunne slå sin modstander i semifinalen, Jeremy Chardy, med 6-4, 6-4.

Han møder senere søndag briten Andy Murray i finalen – og så håber han, at der ikke kommer mere røg fra tilskuerpladserne.

- Man kan slet ikke forestille sig, hvor slemt det var. Hvem det end er, så håber jeg ikke han kommer igen i morgen. Der svæver han sikkert rundt på en lyserød sky et sted, sagde Novak Djokovic efter sin semifinale-sejr.

LÆS OGSÅ: Wozniacki og Williams: - Dét taler vi ikke om

LÆS OGSÅ: Caroline Wozniacki får hård modstand i Montreal

LÆS OGSÅ: Har vundet millioner - men brugt hver en krone på tennis

LÆS OGSÅ: Odense danner ramme om mulig Nadal-kamp

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx