Af - 31/08-14 18:53

Hjemvendt helt sætter Brøndby i gangHjemvendt helt sætter Brøndby i gang

Johan Elmander scorede det første mål, da Brøndby vandt 3-0 over FC Nordsjælland i Farum.

storybild

De kæmpede for at holde ham, men man kan åbenbart ikke holde Johan Elmander nede. (Billede: Polfoto)

Hjemvendte helte er det helt hotte i Brøndby for tiden.

I går købte Brøndby klub-koryfæet Daniel Agger tilbage fra Liverpool, og i dag var det såmænd Johan Elmander, som satte gang i Brøndby - i sin første kamp fra start siden sit comeback på Vestegnen.

PORTRÆT: Daniel Agger vender tilbage til rødderne
PORTRÆT: Daniel Agger vender tilbage til rødderne

I Superligakampen på Farum Park mod FC Nordsjælland var det den svenske angriber, som efter en lille time brød dødvandet, da hjemmeholdets målmand, David Jensen, kiksede et målspark.

Bolden ramte Thomas Kahlenberg i panden og røg lige hen til Johan Elmander, som så kunne slide sig frem til sit første mål i Brøndby-trøjen siden maj 2006.

Hummel-direktør om Agger-skifte: - Har lige sendt ham en sms og jeg er så glad
Hummel-direktør om Agger-skifte: - Har lige sendt ham en sms og jeg er så glad

Og så var en kamp, der indtil da havde været på vippen, for alvor vippet til udeholdets side:

Ni minutter efter Elmanders 1-0-mål, blev det også 2-0, da Christian Semb Berge kom højest og headede et hjørnespark i kassen ved bagerste stolpe.

Så var sejren i hus, og Johan Elmander kunne lade sig skifte ud til kæmpe bifald og jubel fra de mange medrejsende Brøndby-fans.

Og de var såmænd ikke færdige med at juble, da endnu en hjemvendt helt kom på scoringstavlen: Thomas Kahlenberg, der sidste sommer blev hentet hjem til klubben efter en årrække i udlandet, steg til vejrs og headede bolden i nettet til slutresultatet 3-0.

LÆS OGSÅ: Derfor vender Agger hjem: Følelser betyder mere end penge

LÆS OGSÅ: Brøndbys fanklub om Agger-køb: Intet mindre end fantastisk

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx