01/12-17 21:14

Portugals landstræner: Spanien er som altid favoritPortugals landstræner: Spanien er som altid favorit

Portugal skal ved sommerens VM-slutrunde møde Spanien, Marokko og Iran.

storybild

Portugals landstræner, Fernando Santos, ser VM-gruppen med Spanien, Marokko og Iran som farlig. Reuters/Kai Pfaffenbach

Moskva. Fredagens lodtrækning til næste års VM-slutrunde i fodbold førte et stormøde mellem Spanien og Portugal fra Den Iberiske Halvø med sig.

De to lande havnede sammen med Marokko og Iran i gruppe B, og det giver panderynker hos Portugals landstræner, Fernando Santos.

- Det er en meget farlig gruppe. Portugal må acceptere, at vi en af favoritterne, men når man ser nærmere på gruppen, er den meget svær, siger Santos til Reuters og tilføjer:

- Spanien er naturligvis favorit som altid.

Hos spanierne har træner Julen Lopetegui omvendt også stor respekt for Portugal, som vandt EM i 2016 efter finalesejr over Frankrig.

Ved samme slutrunde blev ottendedelsfinalen endestationen for Spanien, der tabte 0-2 til Italien.

- Portugal er et godt hold, der er nuværende europamester og har spillere på højeste niveau, siger Lopetegui.

Samtidig understreger han, at gruppens to øvrige lande ikke skal undervurderes.

- Størstedelen af Marokkos spillere spiller i Europa. De slog Elfenbenskysten ud og har ikke tabt nogen kampe, siger han.

- Iran lukkede ikke et eneste mål ind i kvalifikationen og har en træner, der har været der længe, siger Lopetegui.

Spanien og Portugal møder hinanden 15. juni i Sotji.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx