27/04-18 04:27

Eller og Capitals falder sammen mod mestrene fra PenguinsEller og Capitals falder sammen mod mestrene fra Penguins

På mindre end fem minutter fik Pittsburgh Penguins vendt 0-2 til 3-2 mod Lars Ellers Washington Capitals.

storybild

Den canadiske stjerne Sidney Crosby scorede en enkelt gang, da Pittsburgh Penguins besejrede Lars Ellers Washington Capitals. Scanpix/Geoff Burke

Washington. Det så længe godt ud for Washington Capitals, da holdet natten til fredag dansk tid tog hul på sin kvartfinaleserie i verdens bedste ishockeyliga, NHL.

Men i opgøret mod de forsvarende mestre fra Pittsburgh Penguins endte mandskabet alligevel med at indkassere et 2-3-nederlag på hjemmebane.

Værterne var ellers foran 1-0 i lang tid, og da den russiske stjerne Alex Ovechkin bragte Capitals foran med 2-0 i begyndelsen af tredje periode, så det for alvor lovende ud for hovedstadsklubben.

Pittsburgh Penguins, der har vundet NHL-mesterskabet de seneste to sæsoner, formåede dog at vende kampen helt på hovedet.

På under fem minutter scorede gæsterne tre gange og var pludselig foran med 3-2. Capitals formåede ikke at svare igen, og dermed tog Penguins den første sejr i serien, hvor der spilles bedst af syv kampe.

Som sædvanlig var Sidney Crosby blandt de toneangivende spillere hos Penguins. Den canadiske stjerne bidrog således med et mål og en assist og blev også kåret til en af kampens tre bedste spillere.

28-årige Lars Eller fik godt 16 minutter på isen. Han blev ikke noteret for nogen point i nattens opgør.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

110 døde i katastrofal ulykke:...
bt.dk
Meghan Markles familie i problemer...
bt.dk
Indgangen til Pusher Street blokeret...
bt.dk
Brøndby-profil brød sammen på sit...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx