04/10-17 08:58

Fortuna Hjørring vil i Champions League-kvartfinalenFortuna Hjørring vil i Champions League-kvartfinalen

Fortuna Hjørring vil gentage sidste års bedrift i Champions League, hvor nordjyderne nåede kvartfinalen.

storybild

Firenze. Onsdag begynder Champions League for fodboldkvinderne, og både Fortuna Hjørring og Brøndby er deltagere i Europas fineste klubturnering.

Modsat herrernes udgave af samme turnering spiller kvinderne kun knockoutrunder i hovedturneringen, som begynder med 32 hold i 16.-delsfinalen.

Fortuna Hjørrings målsætning er minimum at nå frem til kvartfinalen, siger klubbens cheftræner, Brian Sørensen, til DR forud for onsdagens kamp på udebane mod Fiorentina.

- Hvis vi gør det samme som i sidste sæson, så tror jeg, vi igen kan komme i en kvartfinale, hvilket også er målet. Og så må vi se derfra.

- Jeg tror, det bliver fifty-fifty mod Fiorentina. Vi har respekt for dem. Og nu spiller vi på deres gamle stadion, Artemio Franchi, hvor de sidste gang havde 9000 tilskuere, så de kommer da til at lægge et tryk, vi ikke er vant til fra den hjemlige liga, siger han til DR.

I sidste sæson vandt Manchester City over Fortuna Hjørring i kvartfinalen. I runden inden slog den engelske storklub Brøndby ud af turneringen.

Mens nordjyderne åbner med en tur til Italien, går rejsen for Brøndbys kvinder mod nord. De danske fodboldmestre skal således spille mod Lillestrøm fra Norge i 16.-delsfinalen.

Fiorentina - Fortuna Hjørring begynder klokken 20.30, mens Lillestrøm - Brøndby begynder klokken 19. Der er returkampe på dansk grund onsdag i næste uge.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx