Af Ritzau - 31/03-17 21:15

Rafael Nadal er klar til sin femte finale i MiamiRafael Nadal er klar til sin femte finale i Miami

Den spanske tennisspiller besejrede Fabio Fognini i to sæt og rækker ud efter sin første titel ved Miami Open.

storybild

Rafael Nadal er klar til sin femte finale ved Miami Open. (Billede: Scanpix/Julian Finney)

For femte gang i karrieren er Rafael Nadal klar til at spille finale ved Miami Open.

Den 30-årige tennisspiller fra Spanien besejrede fredag i semifinalen italienske Fabio Fognini.

Det skete med cifrene 6-1, 7-5, og som cifrene antyder, var andet sæt noget mere spændende end første sæt.

Rafael Nadal udbyggede med sejren sin føring til 8-3 i indbyrdes kampe mod Fabio Fognini.

I finalen skal Rafael Nadal møde enten sin mangeårige rival Roger Federer fra Schweiz eller australieren Nick Kyrgios.

De mødes natten til lørdag dansk tid i den anden semifinale.

Rafael Nadal har fire gange tidligere stået i finalen ved Miami Open, men alle fire gange er spanieren gået fra banen som taber.

Første gang var tilbage i 2005, hvor han tabte til Roger Federer.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx