Af Ritzau - 15/12-16 18:48; Opdateret: 15/12-16 19:43

Suarez efter forlængelse: Jeg føler en komplet glædeSuarez efter forlængelse: Jeg føler en komplet glæde

Stjerneangriberen er enig med FC Barcelona om en kontraktforlængelse, der løber frem til sommeren 2021.

storybild

Angriberen Luis Suarez forlænger fredag sin kontrakt med FC Barcelona, så den løber frem til sommeren 2021. (Billede: Scanpix/Lluis Gene)

FC Barcelona og Luis Suarez går hånd i hånd i de næste fire sæsoner.

Torsdag bekræftede den spanske storklub på sin hjemmeside, at klubben og den 29-årige uruguayanske angriber er nået til enighed om en forlængelse af kontrakten, så den løber frem til sommeren 2021.

FC Barcelona oplyser, at den nye kontrakt vil blive underskrevet officielt fredag, og at Luis Suarez har en frikøbsklausul i sin nye kontrakt på 200 millioner euro (cirka 1,5 milliarder kroner, red.)

- Jeg føler en komplet glæde, fordi jeg er der, hvor jeg ønsker at være. Nu er det officielt.

- Jeg satte aldrig hindringer i vejen for en forlængelse, og jeg vil aldrig miste mine ambitioner om at vinde trofæer og score mål, siger Luis Suarez ifølge Reuters.

Offentliggørelsen af enigheden om en ny kontrakt kommer, efter at den spanske sportsavis Mundo Deportivo torsdag bragte en historie om, at parterne var enige, og at en ny kontrakt ville blive offentliggjort fredag.

Luis Suarez kom til Barcelona fra Liverpool i sommeren 2014, og han har siden skiftet spillet 116 kampe for den catalonske klub, hvor han har udgjort en frygtet trio med Lionel Messi og Neymar.

Luis Suarez er noteret for 97 scoringer for Barcelona.

I forrige sæson scorede uruguayaneren 40 ligamål for klubben, hvilket rakte til at blive topscorer i Primera Division.

I denne sæson har Suarez indtil videre scoret ti gange ligesom Real Madrids Cristiano Ronaldo, mens Lionel Messi er spansk topscorer med 11 mål i sæsonen indtil videre.

Luis Suarez har i sin tid i Barcelona blandt andet vundet det spanske mesterskab to gange og Champions League en enkelt gang.

FC Barcelona forlængede i oktober kontrakten med Neymar, så brasilianeren også er i klubben frem til sommeren 2021.

Messis kontrakt løber frem til 2018, og Suarez håber, at også argentineren forlænger med klubben.

- Min forlængelse har intet at gøre med Neymars eller Messis. Leo (Messi, red.) er en legende, og han ved, hvad han skal gøre og beslutte.

- Som holdkammerat er jeg der for at hjælpe ham, men Leo er gammel nok til at træffe sine egne beslutninger.

- Vi er venner, og vi har et fantastisk forhold, men han er voksen og skal selv træffe en beslutning, siger Suarez.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx