Af Ritzau - 21/06-17 10:53

Jan Ø. Jørgensen om exit: Skaden har ikke været vækJan Ø. Jørgensen om exit: Skaden har ikke været væk

Den danske badmintonspiller havde håbet, at han kunne præstere bedre, men han måtte trække sig i Sydney.

storybild

Jan Ø. Jørgensens hælskade forhindrede ham i at færdigspille kampen i Sydney. (Billede: Scanpix/Stringer)

Badmintonspilleren Jan Ø. Jørgensen måtte trække sig i tredje sæt, da han onsdag mødte indoneseren Anthony Sinisuka Ginting i første runde ved Australian Open i Sydney.

Det skete på grund af den hælskade, der tidligere i år holdt danskeren væk fra badmintonbanerne i flere måneder.

- Den har ikke været gået væk på noget tidspunkt. Der var lidt fremgang, og jeg havde nogle forhåbninger, men jeg havde selvfølgelig troet, at det var gået bedre end det her, siger Jan Ø. Jørgensen til TV2 Sport.

I sidste uge gjorde han comeback ved Indonesia Open i Jakarta, hvor han røg ud i anden runde.

Onsdag måtte han altså trække sig mod Anthony Sinisuka Ginting, der førte 14-9 i tredje sæt, da kampen sluttede før tid.

- Jeg var lidt bevidst om, at det godt kunne ske. Jeg tog herud med det in mente, at det var en mulighed, og at det kunne ende sådan her.

- Det må jeg jo bare acceptere, komme videre og prøve at få det i orden igen, siger Jan Ø. Jørgensen.

Den 29-årige dansker tager nu hjem og slapper lidt af, inden han efter planen tager fat på træningen frem mod VM i Glasgow i august.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx