Af Ritzau - 02/04-17 16:06

Vendsyssel holder liv i superligahåb med vildt comebackVendsyssel holder liv i superligahåb med vildt comeback

Vendsyssel var bagud med 0-2 med mindre end ti minutter tilbage, men slog alligevel Vejle på hjemmebane.

storybild

Tiago Leonco udlignede på straffespark for Vendsyssel. (Billede: Scanpix/Henning Bagger)

Vendsyssel FF lever videre i ambitionen om at rykke op i Alka Superligaen. Søndag holdt det dog mere end hårdt, før nordjyderne kunne juble over en hjemmesejr på 3-2 over Vejle i 1. division.

Vejle førte med 2-0 indtil det 83. minut, men tre scoringer i slutfasen skabte altså det store comeback.

Nu ligger Vendsyssel på fjerdepladsen med 38 point for 24 kampe. Kun én placering fra tredjepladsen, der udløser en playoffkamp om oprykning. Den sidder FC Roskilde på med 39 point for 23 kampe.

Vendsyssel fik ellers en skidt start på foråret, efter Erik Rasmussen havde overtaget topholdet fra den fyrede Joakim Mattsson.

Et point i de første tre kampe blev det til, inden Vendsyssel i mandags vendte 0-1 til 2-1 i de sidste ti minutter mod Nykøbing FC.

Søndag eftermiddag var der endnu mere pragt over det sene comeback, da Simon Okosun, Tiago Leonco og Christian Moses vendte 0-2 til 3-2, efter Imed Louati og Artem Favorov havde bragt Vejle på vinderkurs før pausen.

Nummer fem i rækken er nu FC Helsingør, der vandt 2-1 ude over Fremad Amager og derved kom på 37 point for 24 kampe.

Rasmus Minor Petersen og Frederik Bay bragte Helsingør på sejrskurs i første halvleg, og Fremad Amagers mulighed for at komme tilbage led et knæk kort efter pausen med udvisningen til Anders Kaagh.

Alligevel reducerede Finnur Justinussen til 1-2 med ni minutter tilbage, og hjemmeholdet havde chancer til at udligne, men forpassede dem.

Ligaens førerhold, Hobro, satte point til med 0-0 ude mod HB Køge, der ligger nummer seks med 33 point for 23 kampe. Hobro har 44 point for 24 spillede opgør.

Også kampen mellem Næstved, der gav trænerdebut til Michael Hemmingsen, og Nykøbing FC sluttede 0-0.

I bunden af rækken sejrede agterlanternen, AB, med 3-1 ude over Fredericia, der ligger lige over nedrykningsstregen. Trods sejren har AB fortsat 14 point op til stregen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx