Af Ritzau - 26/06-17 12:21

Brøndby lejer landsholdsspiller i MainzBrøndby lejer landsholdsspiller i Mainz

22-årige Besar Halimi skal forstærke Brøndbys midtbane i den kommende sæson.

storybild

Troels Bech har hentet endnu en spiller til Brøndby. (Billede: Scanpix/Bax Lindhardt)

Tidligere mandag købte Brøndby midtbanespilleren Kasper Fisker i Randers FC på en treårig kontrakt.

Nu har klubben hentet endnu en forstærkning til midtbanen, dog kun på en lejeaftale for den kommende sæson.

Brøndby lejer den 22-årige Besar Halimi, der kommer fra tyske Mainz.

Landsholdsspilleren fra Kosovo har været til prøvetræning i Brøndby.

- For os som klub handler en prøvetræning om at se, om en mulig ny spiller kan bidrage til at løfte holdet.

- Besar har uden tvivl potentialet til at løfte os yderligere, men det kræver hårdt arbejde som alt andet her i livet, man ønsker at indfri.

- Besar har tidligere vist nogle åbenlyse stærke offensive kvaliteter, som han nu får chancen for at vise frem i Alka Superligaen, siger Brøndbys sportsdirektør, Troels Bech, til klubbens hjemmeside.

Mainz oplyser på klubbens Twitter-profil, at lejeaftalen ikke indeholder en købsoption.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx