11/11-17 07:03

Brian Laudrup: Irsk hold er sindssygt svært at åbne opBrian Laudrup: Irsk hold er sindssygt svært at åbne op

Brian Laudrup har stor respekt for Irlands defensiv, men pointerer at Danmark har bedre spillere før playoff.

storybild

København. Danmark har mest kvalitet på holdet, men Irland har en betondefensiv, som kan blive svær at nedbryde.

Sådan lyder vurderingen fra den tidligere landsholdsstjerne Brian Laudrup, der nu fungerer som ekspert, når Kanal 5 transmitterer Danmarks landskampe.

- Jeg har de seneste dage set nogle af Irlands kampe fra kvalifikationen, og det er bestemt ikke en drømmemodstander i min verden. Holdet er sindssygt svært at åbne op, siger Laudrup.

Han ser dog mere individuel kvalitet på det danske hold, men lørdagens kamp mod Irland bliver på andre betingelser, end da Danmark tidligere på efteråret fik megen plads og slog Polen 4-0 i Parken.

- Vi har spillerne til det, men vi kan ikke vinde ved at spille som mod Polen, da Irland er et rent omstillingshold, som er svært at bryde ned.

- Det er virkelig en hård modstander. Omvendt er irerne ikke særligt gode til skabe spillet, så kan vi bare komme fra Parken med et fornuftigt resultat, så er det ikke en undergang at slutte på udebane, mener Laudrup.

Han er fortrøstningsfuld, men tør ikke pege på en favorit til at vinde de to opgør sammenlagt.

- Jeg ser det som en 50/50-kamp. Men vi har selvtillid i øjeblikket, og vi skal huske på, at vi har bedre spillere end Irland, lyder det fra Laudrup.

Lørdagens kamp i Parken har kickoff 20.45. Returopgøret spilles i Dublin tre dage senere, 14. november.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx