Af Ritzau - 13/04-17 12:44

Uefa om kritik af CL-kamp: Vi hørte intet fra DortmundUefa om kritik af CL-kamp: Vi hørte intet fra Dortmund

Dortmunds træner har kritiseret hurtig afvikling af udsat CL-kamp mod Monaco. Uefa forsvarer beslutningen.

storybild

Dortmund-spillere har fortalt, at de fortsat var rystet af tirsdagens eksplosioner, da de onsdag gik på banen mod AS Monaco i Champions League. Hjemmekampen endte med et 2-3-nederlag til franskmændene. (Billede: Reuters/Kai Pfaffenbach)

Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) forsvarer sig mod kritik i forbindelse med den udsatte kvartfinale mellem Borussia Dortmund og AS Monaco i Champions League.

Kampen skulle oprindelig spilles tirsdag aften, men på vej mod stadion blev Dortmunds bus ramt af tre eksplosioner.

Uefa flyttede kampen til onsdag. Men det var for tidligt, mente Dortmund-træner Thomas Tuchel.

- Vi blev ikke spurgt på noget tidspunkt. Vi fik besked via sms om, at beslutningen var truffet i Schweiz.

- Da de fortalte os, at vi skulle spille i morgen (onsdag, red.), følte vi os fuldstændigt ignorerede.

- Vi ville gerne have haft længere tid til at gøre status. Det her giver en følelse af at være impotent, sagde Thomas Tuchel, der måtte se sit hold indkassere et 2-3-nederlag i hjemmekampen.

Torsdag oplyser Uefa, at man aldrig modtog informationer fra Dortmund om, at klubben ønskede flere dages udsættelse.

- Uefa var onsdag i kontakt med alle parter, og vi modtog på intet tidspunkt informationer, der indikerede, at holdene ikke ønskede at spille kampen, oplyser Uefa til nyhedsbureauet dpa.

Returopgøret i Monaco spilles onsdag i næste uge.

/ritzau/dpa

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx