Af - 19/02-14 07:57; Opdateret: 19/02-14 08:56

City håner svensk dommer: Nu kommer straffenCity håner svensk dommer: Nu kommer straffen

Manuel Pellegrini gik en smule amok på manden med fløjten efter nederlaget til Barcelona.

storybild

Situationenen hvor Martin Demichelis (th.) bliver vist ud. (Billede: Polfoto/AP/Clint Hughes)

En bøde. Eller karantæne.

Det kan ifølge AP blive konsekvensen af, at Manchester City-træner Manuel Pellegrini efter tirsdagens 0-2-nederlag til FC Barcelona hånede og stærkt kritiserede kampens dommer, svenske Jonas Eriksson.

Kølige Barca snyder City
Kølige Barca snyder City

- Jeg synes det er vigtigere fodbold end i Sverige. Det er en stor kamp mellem to vigtige hold, og man skal nok bruge en dommer med mere erfaring til sådan en kamp, sagde Manuel Pellegrini på pressemødet efter kampen.

Her fortalte han også, at han havde konfronteret Jonas Eriksson efter kampen:

Champions League har aldrig været vildere
Champions League har aldrig været vildere

- Jeg fortalte ham, at han havde afgjort kampen, og han måtte være meget glad for at have gjort det, sagde Manuel Pellegrini.

Hans hold tabte kampen 0-2. Det helt afgørende øjeblik faldt efter 54 minutter, da Jonas Eriksson dømte straffespark til Lionel Messi – og udviste City-forsvarer Martin Demichelis.

Tv-billeder viste, at forseelsen muligvis var uden for feltet.

Real Madrid jagter tre titler: Vigtig del starter nu
Real Madrid jagter tre titler: Vigtig del starter nu

Kort forinden ville Manuel Pellegrini også gerne have haft et frispark til Jesus Navas - den efterfølgende situation ledte til straffesparket.

- Den vigtigste fejl var frisparket mod Navas, og dernæst straffesparket, sagde Manuel Pellegrini og sagde om straffesparket:

Zlatan zlatanerede Leverkusen
Zlatan zlatanerede Leverkusen

- Den første kontakt var uden for feltet. Du kan ikke fortsætte forseelsen.

Manuel Pellegrini mente, at hans hold havde haft en chance for at vinde uden de 'forkerte' dommerkendelser.

- Inden straffesparket havde Barcelona ingen chancer, og vi var i gange med at forberede, hvordan vi skulle score.

Troen på Arsenal har aldrig været mindre
Troen på Arsenal har aldrig været mindre

Endelig mente Manchester City-træneren også, at dommer Jonas Eriksson i kampen ville godskrive en 'fejl', han i 2012 begik i Champions League-kampen mellem Milan og Barcelona.

Dengang var daværende Barca-træner Pep Guardiola utilfreds med manglende straffesparkskendelser.

- Det var en fejl at sætte en dommer på kampen, som tidligere har lavet en alvorlig fejl mod Barcelona. Men nu fik han gjort det godt igen, tordnede Manuel Pellegrini.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx