06/05-18 06:47

Back håber på mere VM-forstærkning: Tjekker hver morgenBack håber på mere VM-forstærkning: Tjekker hver morgen

De danske VM-spillere følger med stor interesse, hvordan det går deres landsmænd i NHL-slutspillet.

storybild

Jesper Jensen Aabo håber på yderligere forstærkning fra Nordamerika. Reuters/David W Cerny

Herning. En stribe danske ishockeyprofiler er fortsat i gang med slutspillet om Stanley Cup-trofæet i Nordamerika og kan foreløbig ikke være med på landsholdet ved VM på hjemmebane.

Men i den danske lejr har man langt fra opgivet håbet om at tilføje yderligere NHL-forstærkning til holdet, der allerede har fået Frans Nielsen, Frederik Andersen og Oliver Bjorkstrand hjem.

- Det er klart, at vi følger med. Vi sidder ikke oppe og ser kampene om natten, men det er en af de første ting, vi tjekker om morgenen, siger backen Jesper Jensen Aabo.

I NHL-slutspillet finder man såvel Nikolaj Ehlers som Jannik Hansen, Mikkel Bødker og Lars Eller.

Det er en af grundene til, at der stadig er plads til at skrive tre markspillere ind i den danske VM-trup.

- Vi håber selvfølgelig, de har succes derovre, men vi vil også meget gerne have dem hjem, så det er sådan lidt med blandede følelser. Det kunne være sjovt at få et par stykker mere hjem, siger Jesper Jensen Aabo.

Han er dog tilfreds med den start, Danmark har fået ved VM, hvor det foreløbig er blevet til en sejr over Tyskland efter straffeslag og derefter et klart nederlag til USA.

- Vi har fået en supergod start. Hvis vi havde fået tilbudt inden turneringen at stå med to point efter to kampe, så havde vi taget det hver dag i ugen. Vi skal være stolte, selv om det var lidt ærgerligt mod USA, siger backen.

De danske spillere kan se frem til en rolig søndag, der er kampfri for Danmarks vedkommende.

Der er reserveret en træningstid, men det er frivilligt, om spillerne vil deltage, eller om de hellere vil hvile stængerne efter to hårde kampe.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Lauritz.com har i årevis solgt...
bt.dk
Jobcenter har sendt gigtramte Kim i...
bt.dk
Nu afsløres kronprins Frederiks...
bt.dk
Kronprins Frederik tog røven på...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx