Kroatien og Duvnjak venter på DanmarkKroatien og Duvnjak venter på Danmark

Som mange havde ventet bliver det Kroatien, som Danmark skal kæmpe om finalepladsen med. Stjernen Duvnjak førte sit hold til sejr.

storybild

(Billede: Polfoto)

Der venter en gyser af en EM-semifinale mellem Danmark og Kroatien fredag. Det står klart efter at Kroatien slog Polen med 31-28 i den sidste kamp i mellemrunden.

Hvis Kroatien skal stoppes af Danmark, så skal Domagoj Duvnjak stækkes. Det må være hovedpointen efter kampen mod Polen. Hans Lindbergs holdkammerat i HSV Hamburg er en fantastisk håndboldspiller, som håndboldekspert Peter Bruun Jørgensen ikke tøver med at kalde verdens bedste.

Sverige choksejrer over Frankrig ved EM
Sverige choksejrer over Frankrig ved EM

Mod Polen var han en magtfaktor af en anden verden, hvor han gang på gang viste vejen, når det lignede, at Polen havde fået overtaget.

- Men de trækker også store veksler på ham. Han bliver mørnet og slidt i løbet af en kamp, fordi han ikke bliver hvilet nok, mener Peter Bruun Jørgensen.

Spansk stregstjerne: Fint med Danmark i finale
Spansk stregstjerne: Fint med Danmark i finale

I det hele taget skal det kroatiske hold løbes med. De er fysisk store og stærke, og nok knap så hurtigt på fødderne som mange af danskerne.

Mod Polen var kroaterne langsomt ude af starthullerne, og de kom hurtigt bagud 6-3. Men anført af Duvnjaks fem mål før pausen var de blot nede med en enkelt ved pausen.

Med fem scoringer i træk fra anden halvlegs begyndelse gjorde Kroatien det dog klart, at de var det bedste hold, og derfra styrede de kampen.

Kampen blev skæmmet af et sort uheld, hvor Polens Jakub Lucak måtte bæres fra banen efter at have ligget mere eller mindre livløs på banen i flere minutter – tilsyneladende med skader omkring nakken. Han var dog ved bevidsthed, da han forlod banen.

LÆS OGSÅ: Spansk sejr: Danmark risikerer verdensmestre igen

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx