28/07-17 19:34

Magnussen kritiserer Hamilton: Han kører altid i vejenMagnussen kritiserer Hamilton: Han kører altid i vejen

Kevin Magnussen følte sig generet af Lewis Hamilton i fredagens Formel 1-træning og langer ud efter briten.

storybild

Kevin Magnussen (Haas) fik ikke meget ud af fredagens Formel 1-træning før grandprixet i Ungarn søndag. Scanpix/Mark Thompson

Budapest. Den danske Formel 1-kører Kevin Magnussen (Haas) havde en trist dag på kontoret fredag, da der blev trænet på banen i Budapest før søndagens grandprix.

Under den første træning var Magnussens plads overtaget af italienske Antonio Giovinazzi, som bragede Magnussens racer ind i barrieren efter otte omgange.

Derfor var det tvivlsomt, om danskeren overhovedet ville komme ud at køre fredag i den anden træning, hvor han skulle have sin plads tilbage.

Bilen blev dog lavet, og Kevin Magnussen fik gasset op, men blot for at konstatere, at den tidligere verdensmester Lewis Hamilton (Mercedes) var lidt af en drillepind, da han spærrede vejen for Magnussen.

- Jeg kørte kun fire rigtige omgange, og han formåede alligevel at køre i vejen. Han kører altid i vejen, så det er ikke noget nyt, siger Kevin Magnussen ifølge TV2 Sport.

Lewis Hamilton kørte ifølge TV2 Sport langsomt i det hurtige spor.

- Der var ingen foran ham, og han valgte alligevel at køre ekstremt langsomt i sidste sektor. Det er unødvendigt for ham at være så langsom i sidste sektor. Der var ingen foran ham, siger Magnussen.

Den danske racerkører forklarer, at han normalt sjældent taler med Lewis Hamilton, og skuffelsen over Mercedes-køreren er tydelig.

- Der er ikke noget ulovligt i det, han laver. Det er bare lidt respektløst.

Den tredje og sidste træning køres lørdag, hvor der også køres kvalifikation inden søndagens grandprix i Ungarn.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Superliga-klub med vigtig besked før...
bt.dk
Medie: Brøndby jagter tysker med...
bt.dk
Kendt imam beroliger Støjberg: Sådan...
bt.dk
'Har du også prøvet at begå klassisk...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx