02/01-14 18:42

Solskjær-assistent: Managerskifte godt for CorneliusSolskjær-assistent: Managerskifte godt for Cornelius

Rene Skovdahl mener, at Andreas Cornelius kan få stor nytte af at få Ole Gunnar Solskjær som manager.

storybild

Det har ikke været en god første sæson for danske Andreas Cornelius. Men måske kan Ole Gunnar Solskjærs ankomst til Cardiff ændre på det. (Billede: Polfoto)

Andreas Cornelius har ikke haft meget at råbe hurra for i sin første tid i Premier League-klubben Cardiff.

Men der kan være bedre tider på vej for den tidligere FCK-angriber, efter at Ole Gunnar Solskjær har overtaget ansvaret som manager for den walisiske klub.

Video: Se ALLE Solskjærs United-mål
Video: Se ALLE Solskjærs United-mål

Det mener René Skovdahl, der i to år var assistent for Solskjær i norske Molde.

- Det kan blive et boost for Cornelius. Alle de års erfaring, Solskjær har, vil han kunne give videre til Andreas Cornelius.

- Ole Gunnar kender også Cornelius fra FCK-tiden, da vi i Molde var i gruppe med københavnerne i Europa League, siger Skovdahl til DR Sporten.

Erstatningen for den fyrede manager Malky Mackay er også kendetegnet ved, at han gerne deltager aktivt i angrebstræningen, fortæller Skovdahl, der er sikker på, at Ole Gunnar Solskjær nok skal slå til som manager i den bedste engelske række.

Officielt: Solskjær ny manager i Cardiff
Officielt: Solskjær ny manager i Cardiff

Andreas Cornelius kom til Cardiff som klubbens hidtil dyreste spiller, da han skiftede i sommerpausen for et beløb omkring 65 millioner kroner.

Han har endnu ikke scoret for sin nye klub, men har heller ikke fået ret mange chancer for at vise sit værd.

Skader og en plads et stykke nede i Cardiffs angrebshierarki betyder, at det indtil videre kun er blevet til syv Premier League-indhop og sammenlagt 100 minutters spilletid for den 20-årige landsholdsspiller.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx