03/11-17 14:46

Atletikforbund vil indføre verdensranglister fra 2018Atletikforbund vil indføre verdensranglister fra 2018

Fra næste år skal en verdensranglister danne grundlag for kvalifikation til OL og VM.

storybild

IAAF-præsident Sebastian Coe ønsker at skabe mere prestige omkring Diamond League-stævner, hvor målet er at få de største stjerner til at konkurrere mod hinanden. Scanpix/Valery Hache

London. De fleste sportsgrene er knyttet op på verdensranglister, men sådan har det ikke været i atletikkens verden.

Det skal der laves om på fra 2018. Således agter Det Internationale Atletikforbund, IAAF, at indføre verdensranglister fra næste år.

Listerne, der skal udarbejdes i samarbejde med et stort dataselskab, skal blandt andet danne grundlag for kvalifikation til de største mesterskaber; VM og OL, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det skal også hjælpe til at gøre sporten mere forståelig, pointerer IAAF-præsident Sebastian Coe.

- IAAF-ranglisten, som sættes i gang fra 2018, skal forme det globale konkurrencesystem.

- For første gang i historien får udøvere, medier og fans en tydelig forståelse af konkurrencehierarkiet ved nationale og globale arrangementer.

- Det giver mulighed for en logisk vej frem mod atletikkens to største mesterskaber, siger Coe.

Lanceringen vil i praksis betyde, at sportens største stjerner vil mødes i konkurrence oftere, end de gør i dag, da de er tvunget til at samle point til listen.

IAAF's mål er at skabe mere prestige omkring Diamond League-stævner, hvor de største stjerner ofte har undgået at møde hinanden.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx