Af - 29/01-14 15:30; Opdateret: 29/01-14 15:51

Superligaprofil med ny kontrakt: På banen betyder det intetSuperligaprofil med ny kontrakt: På banen betyder det intet

Kasper Risgårds kontrakt stod til at løbe ud til juni, men klubben har forlænget hans kontrakt til udgangen af 2016. Mx.dk fangede ham til en snak.

storybild

Kasper Risgård er AaB-mand i knap tre år endnu. (Billede: Polfoto/RENÉ SCHÜTZE)

Tillykke med kontrakten.

- Tak for det

Er du overrasket over at få forlænget kontrakten?

- Om jeg er overrasket? Nej, ikke efter det efterår, vi havde sammen – både klubben og holdet. Der er ingen tvivl om, at det var en af grundende til, at jeg tog til AaB i sommer. Jeg ville utrolig gerne herop og spille igen, fordi jeg havde nogle gode år, da jeg var her sidst – også nogle succesfulde år.

Superliga-tophold sikrer sig profil
Superliga-tophold sikrer sig profil

- Derfor er jeg også glad for, at den er forlænget nu. Det er heroppe, vi hører til. Det er her min familie bor. Det er heroppe, min kæreste kommer fra. Så de er også glade.

Du har skubbet klubbens anfører Thomas Augustinussen ud på bænken. Havde ud regnet med det?

- Nej, det havde jeg ikke. Og det var måske også derfor, at AaB tøvede med at tage mig ind, og at der gik lidt tid, at de valgte at sige, at 'nu prøver vi'. Det er sådan i fodbold. At det lige blev 'Augu', der kom ud i stedet for mig – det er sådan, fodboldverdenen er.

Hvad betyder det for dig at få afklaring på kontraktsiuationen, før sæsonen starter?

- Det er dejligt. Vi har længe været i en rigtig, rigtig fin dialog, AaB og jeg, og der har ikke været den store dramatik i det. AaB har hele tiden været min førsteprioritet. Så at den bliver forlænget nu, betyder rent personligt og privat, at der kommer lidt ro på det.

AaB's Risgård: Vi kom ud som lyn og torden
AaB's Risgård: Vi kom ud som lyn og torden

- Uanset om man har kontraktudløb til sommer, eller om man har det om et par år, er det lidt ligegyldigt, når man er inde på banen. Jeg prøver til hver træning at være lige opsat, om man har en lang kontrakt, eller om man har en kort kontrakt. Det er egentlig også det, jeg tager udgangspunkt, når jeg går på banen til kampe.

Du er 31 år og har nu tre år tilbage af din kontrakt. Er det den sidste kontrakt for dig, tror du?

- Om det er min sidste kontrakt, er svært at sige på nuværende tidspunkt. Lige nu kan jeg fortælle, at kroppen har det fantastik. Jeg træner hver gang, og jeg har spillet næsten alle kampe – undtagen den nede i Esbjerg – så på nuværende tidspunkt har kroppen det fantastisk, men det er også kroppen, der fortæller, hvornår det er nok. Og det er svært at vide, hvad kroppen siger om tre år. Det kan være, at den har det skidt, og jeg har haft nogle skader og sådan noget. Men hvis du kigger på et eksempel som Stokholm, så leverer han stadig på et rigtig højt niveau, selvom han er oppe i alderen.

Det er måske et forbillede?

- Selvfølgelig er det det for os ældre spillere. Han kom vel ind på landsholdet, da han var 36 år. Det er imponerende i sig selv. Så det må vi se.

Der er andre i AaB, der er i en lignende situation, som du var i. Den største profil af dem er Lasse Nielsen. Håber du på, at de forlænger med ham og er du ærgerlig over, at han måske ryger?

- Jeg håber selvfølgelig altid, at gode spillere bliver i AaB, og Lasse er bestemt en god spiller. Derfor håber jeg selvfølgelig, at han bliver i AaB i mange år. Men jeg har også fuld forståelse for, at Lasse måske vil prøve noget nyt. Han har været i AaB i mange år, og han står i en situation, hvor han måske gerne vil prøve noget nyt.

AaB-profil skuffet over fans
AaB-profil skuffet over fans

- Jeg stod i samme situation for nogle år siden, hvor jeg også skiftede fra AaB, fordi jeg ville prøve mig af i udlandet. Det gik som bekendt ikke så godt, men det håber vi selvfølgelig på, at det gør for Lasse, hvis han vælger og skal af sted. Men der er ingen tvivl om, at jeg vil være ærgerlig, hvis Lasse skal af sted, fordi han er en rigtig dygtig spiller.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx