Wozniacki efter lynexit: Det var svært i dagWozniacki efter lynexit: Det var svært i dag

Den danske tennisspiller fik kun en enkelt kamp ved den franske grand slam-turnering i Paris.

storybild

(Billede: Polfoto/arkivfoto)

French Open blev en kort fornøjelse for Caroline Wozniacki.

Den danske tennisspiller røg tirsdag ud i 1. runde af den franske grand slam-turnering på grus, der bliver spillet i Paris.

- Det var svært i dag, optakten var svær, det kom som et chok for mig. Overvejede aldrig at undlade at stille op, jeg er jo tennisspiller, sagde Caroline Wozniacki efter kampen.

Opmuntring til Wozniacki: Værste konkurrent slået hjem
Opmuntring til Wozniacki: Værste konkurrent slået hjem

Wozniackis eks-træner: - Jeg forventer intet
Wozniackis eks-træner: - Jeg forventer intet

13.-seedede Caroline Wozniacki tabte 6-7, 6-4, 2-6 til belgieren Yanina Wickmayer, verdensranglistens nummer 64.

Det er første gang siden French Open-debuten i 2007, at Wozniacki ryger ud af turneringen i 1. runde.

Dermed blev det til nederlag i det, der var Caroline Wozniackis første optræden på tennisbanen, efter at forlovelsen med golfspilleren Rory McIlroy blev ophævet i sidste uge.

Danskeren, som har været skadet i perioden op til French Open, gik ind til kampen med den viden, at hun førte 6-1 i indbyrdes opgør over Yanina Wickmayer, heraf tre sejre af tre mulige på grus.

Wozniacki håndterer pressen i dag: Vil læse erklæring om Rory højt
Wozniacki håndterer pressen i dag: Vil læse erklæring om Rory højt

McIlroy: - Hvordan fanden kunne det ske?
McIlroy: - Hvordan fanden kunne det ske?

Belgieren kunne dog finde lidt optimisme i, at hun faktisk vandt det seneste møde mellem de to.

De to spillere leverede en noget rodet start på kampen, hvor det ikke lod til at være en fordel at have serven.

Hele seks servegennembrud blev der registreret i 12 partier i første sæt, og så måtte der tiebreak til for at finde en vinder.

Yanina Wickmayer bragte sig foran 6-3, hvorefter Wozniacki afværgede to sætbolde. Den tredje kunne hun dog ikke stille noget op imod, og dermed tabte hun sættet med mindst mulige margin.

Andet sæt fik et lidt mere struktureret forløb. Både Wozniacki, der til lejligheden var klædt i French Opens hvide, grønne og orange farve, og Wickmayer blev bedre til at holde egen serv.

Wozniacki i Paris: Kiss my A...
Wozniacki i Paris: Kiss my A...

Foran 5-4 lykkedes det dog for Caroline Wozniacki at sikre det servegennembrud, der tvang kampen ud i et tredje og afgørende sæt.

Her fik danskeren en skidt start, da hun blev brudt til stillingen 0-2, og yderligere et break blev begyndelsen til enden for Caroline Wozniacki.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx