24/09-13 22:23

Køge tæt på pokaloverraskelse mod Superliga-klubKøge tæt på pokaloverraskelse mod Superliga-klub

Superligaklubben AaB vandt en kneben 2-1-sejr på udebane over HB Køge i den danske pokalturnering.

storybild

Nicolaj Thomsen scorede sejrsmålet til 2-1 efter 71 minutter. (Billede: Polfoto/Arkivbillede)

AaB er videre til ottendedelsfinalerne i den danske pokalturnering efter en smal 2-1-sejr på udebane over HB Køge.

Der skulle et debutantmål fra Nicolaj Thomsen til, før AaB kunne gå videre til næste runde. Nicolaj Thomsen scorede sejrsmålet til 2-1 efter 71 minutter.

Det var Nicolaj Thomsens første mål for AaB efter 41 kampe for nordjyderne, så man må sige, at det var et vigtigt et af slagsen, når det nu endelig skulle være.

Forinden havde AaB-profilen Kasper Kusk scoret til 1-0 efter blot to minutter af kampen. Målet blev scoret efter et oplæg fra angriberen Rasmus Jönsson, og målet lugtede lidt af offside.

- HB Køge spillede mindst lige så godt som os. Så vi er glade for sejren, siger Kasper Kusk til TV3 Sport1.

- Det var ikke godt nok i første halvleg, men i anden halvleg spillede vi bedre. Det var godt, at vi kunne komme herover og køre sejren i land, siger midtbanespilleren.

HB Køge havde stor ære af kampen, og sjællændernes cheftræner Per Frandsen klappede i hænderne, da Jeppe Kjær hamrede 1-1-udligningen i nettet langt udefra efter 36 minutter.

I slutminutterne blev HB Køges Lee Rochester Sørensen udvist.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx