Af Ritzau - 26/06-17 15:54

Tvivlsom Cavendish til Touren: Var tæt på at blive vækTvivlsom Cavendish til Touren: Var tæt på at blive væk

Mark Cavendish har været yderst tvivlsom til Tour de France på grund af sygdom, men briten stiller til start.

storybild

Mark Cavendish er med, når Touren indledes senere på ugen i Düsseldorf. (Billede: Scanpix/Nezar Balout / Arkiv)

Den britiske supersprinter Mark Cavendish (Dimension Data) stiller i weekenden til start i Tour de France.

Det har længe været tvivlsomt, om den 32-årige cykelstjerne - med 30 individuelle etapesejre i Touren - ville køre det franske etapeløb efter tre måneders pause på grund af kyssesyge.

- For at være helt ærlig så havde vi nok truffet en anden beslutning om min deltagelse, hvis det ikke lige havde været Tour de France.

- Men jeg føler, at jeg skylder - mig selv, holdet, sponsorerne og vigtigst Touren på grund af det, den står for - at give mit bedste.

- Jeg vil give alt i forsøget på at hjælpe holdet, siger Cavendish.

Kun den belgiske cykellegende Eddy Merckx har med 34 sejre i Touren vundet flere etaper end den stærke brite.

Touren indledes 1. juli i tyske Düsseldorf og slutter tre uger senere i Paris.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx