29/10-17 17:25

Krisen fortsætter for Delaney og Werder BremenKrisen fortsætter for Delaney og Werder Bremen

Thomas Delaney ragede et gult kort til sig, da Werder Bremen tabte 0-3 hjemme til Augsburg i Bundesligaen.

storybild

Thomas Delaney og Werder Bremen var ude for en ny nedtur søndag eftermiddag. Billedet her er fra tidligere i år. Scanpix/Patrik Stollarz

Bremen. Werder Bremen er fortsat uden sejr i denne sæson i Bundesligaen.

Søndag måtte Thomas Delaney og co. for tiende gang forlade banen uden tre point, da holdet tabte med 0-3 på hjemmebane til Augsburg.

Dermed forbliver Werder Bremen under nedrykningsstregen med fem point. Holdet har blot scoret tre gange i de første ti kampe.

Søndag var det i slutningen af første halvleg, at det gik galt for nordtyskerne. Fem minutter før pausen oversprang Michael Gregoritsch danske Delaney, da han headede Augsburg i front.

I første halvlegs overtid blev det 2-0, da Alfred Finnbogason scorede på straffespark.

Straks efter pausen fik Delaney gult kort, og så blev ondt værre, da Michael Gregoritsch efter en time gjorde det til 3-0.

FC Köln er det eneste hold, som ligger under Bremen i Bundesliga-tabellen.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx