Af - 03/01-14 22:45

Brøndby-flop til prøvetræning i SuperligaenBrøndby-flop til prøvetræning i Superligaen

Ousman Jallow prøver sig af hos SønderjyskE efter to år i Tyrkiet

storybild

(Billede: Polfoto/arkivfoto)

Han var en af Brøndbys mange angribere, der IKKE havde mål i støvlerne.

Den 25-årige gambiske angriber Ousman Jallow spillede 81 kampe for Brøndby, men scorede kun i 19 af dem, inden han blev fritstillet i 2011.

Siden da har han brugt to år i tyrkisk fodbold, men nu er han til prøvetræning hos ligaens dårligst placerede hold - SønderjyskE.

- Gennem vores netværk har vi fået mulighed for at få set nærmere på Jallow. Han starter på mandag, og så har vi ham i 14 dage, siger SønderjyskE sportschef Ole Nielsen til bold.dk.

SønderjyskE har kun scoret 17 mål, og holdet mangler dermed en målfarlig angriber.

- Vi kender ham jo fra hans tid i Brøndby. Men der er gået tre år imellem, så vi skal lige se, hvor han er henne. Og han er ikke den eneste angriber, vi har på blokken. Der er andre navne i spil, siger han.

SønderjyskE råder pt. over Bo Storm, Tommy Bechmann, Johan Absalonsen og Kenneth Fabricius.

Bundproppen har 16 point efter 18 kampe.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx