Af Ritzau - 31/01-17 17:12

Russisk e-mail øger presset på atletikkens øverste chefRussisk e-mail øger presset på atletikkens øverste chef

IAAF-præsident Sebastian Coe beskyldes for at holde information tilbage for britiske parlamentsmedlemmer.

storybild

Sebastian Coe fortalte måske ikke alt, hvad han vidste, da han i december 2014 svarede på spørgsmål fra britiske parlamentarikere omkring korruption og doping i russisk atletik. (Arkivfoto). (Billede: Reuters/Eric Gaillard)

Atletikkens øverste leder, Sebastian Coe, er kommet i en alvorlig knibe.

Præsidenten for Det Internationale Atletikforbund, IAAF, beskyldes for at holde information tilbage for britiske parlamentsmedlemmer i sagen om statsstyret dopingbedrag i Rusland.

I december 2015 fortalte Coe en komité nedsat af det britiske parlament, at han ikke kendte til en række korruptionsforhold i Rusland, før de blev afsløret i en tysk tv-dokumentar i december 2014.

Af en e-mail, der er dukket op tirsdag, fremgår det dog, at Sebastian Coe fire måneder tidligere blev gjort bekendt med problemerne.

På det tidspunkt - i august 2014 - modtog Coe en e-mail vedrørende den russiske maratonløber Liliya Shobukhova. I mailen hævdes det, at hun blev udsat for pengeafpresning af russiske atletikledere og topfolk fra IAAF.

Til gengæld for penge ville atletiklederne fra Rusland og IAAF skjule, at Shobukhova havde afgivet en eller flere positive dopingprøver.

Formanden for parlamentets komité for kultur, medier og sport, Damian Collins, er ikke tilfreds med Sebastian Coes svar.

- Uanset hvad han kommer op med af undskyldning, så står det klart, at Coe besluttede sig for ikke at dele relevant information om doping med komitéen, siger Collins til BBC.

- Komitéen spurgte ham om hans kendskab til doping og korruption i russisk atletik. Han gav det indtryk i sine svar, at han ikke kendte til specifikke beskyldninger, fortsætter han.

Sebastian Coe har forklaret, at han aldrig åbnede mailen, men i stedet sendte den videre til IAAF's etiske komité.

Efter Liliya Shobukhovas mail voksede sagen sig endnu større, og senere afslørede Det Internationale Antidopingagentur, Wada, statstyret dopingsnyd i russisk sport.

/ritzau/AFP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx