Af Ritzau - 07/03-17 03:35

Fodboldnorge jubler over udsigt til Bendtner i RosenborgFodboldnorge jubler over udsigt til Bendtner i Rosenborg

Norske fodboldeksperter glæder sig over, at den bedste fodboldrække har tiltrukket en kapacitet som Bendtner.

storybild

Nicklas Bendtner har kun scoret to gange for Nottingham Forest i 17 kampe, men norske fodboldeksperter glæder sig til at se danskeren i den bedste norske række. Arkivfoto. (Billede: Reuters/Lee Smith)

Den norske traditionsklub Rosenborg har sikret sig Eliteseriens klart største profil og en storfavorit til titlen som topscorer i skikkelse af danske Nicklas Bendtner.

Så klar er udmeldingen fra TV 2 Norges fodboldekspert Jesper Mathisen, efter at det mandag aften blev annonceret, at angriberen skifter Nottingham Forest ud med Rosenborg.

Samme Mathisen troede først, at der var tale om en tidlig aprilsnar, men nu glæder han sig til at se Bendtner i Norge.

- Man kan kun applaudere. Dette bliver Eliteseriens klart største profil og en storfavorit til topscorertitlen, siger Jesper Mathisen til TV 2 Norge.

Han kalder det en fantastisk aftale for Rosenborg, hvis Bendtner stadig er sulten efter mål og resultater.

- Rosenborg er jo bekendt med danske ballademagere, men Bendtner er af en helt andet format end Nicki Bille Nielsen, lyder det fra fodboldeksperten, der henviser til en anden dansk angriber, der tidligere har spillet i klubben.

Også den tidligere FC København-stopper Brede Hangeland, der i dag fungerer som TV 2 Norges Premier League-ekspert, tror på, at Nicklas Bendtner vil slå til i Norge.

- Det store spørgsmål er, om han er på vej op eller ned. Jeg tror, han er en klassespiller til Rosenborg. Man tror, han er gammel, men han er kun 29 år og bør være i sin bedste alder, siger Hangeland til TV 2 Norge.

Også hos NRK's fodboldekspert er der glæde at spore, efter meldingen om at Bendtner skal tørne ud for Rosenborg.

- På banen, hvis han er i fysisk form, er der ingen tvivl om, at han er en god signering. Personligt har jeg fornemmelsen af, at man giver folk, der har været nede, en chance, siger Tom Nordlie til NRK.

Han hæfter sig også ved, at Rosenborg køber en spiller, der de seneste år har skabt flere overskrifter for sin adfærd uden for banen end på banen.

- Man kan altid diskutere problemerne, der har været, men sportsligt set er der ikke tvivl om, at han holder niveauet, siger Tom Nordlie.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx