Af Alexandra Justice - 28/12-17 12:10

Frækt skak-logo skaber vild debat: Kan du se, hvad det forestiller?Frækt skak-logo skaber vild debat: Kan du se, hvad det forestiller?

Sex sælger. Og det er nu også gået op for skakverdenen, der med et nyt logo har sat en heftig debat i gang på de sociale medier.

storybild

Arkivfoto

Skak.

Ikke umiddelbart den mest sexede sportsgren i verden.

For selv om spillet på professionelt plan netop karakteriseres som en sport, er der ikke meget gymnastik over kampen om at sætte sin modstanders konge skakmat.

Det skulle da lige være lagengymnastik.

I hvert fald har der de seneste dage været en krydret debat i gang efter offentliggørelsen af det nye logo til næste års verdensmesterskab World Chess Championship 2018, som flere steder verden over får kritik for at ligne et Kama Sutra-logo.

Det skriver flere medier.

»Det officielle logo for verdensmesterskaberne i skak 2018 er offentliggjort. Og nej, det er ikke en joke,« skriver den australske stormester David Smerdon på Twitter.

Den amerikanske digter Heather Christie bidrager også til debatten med et underspillet humoristisk tweet, hvor hun takker designerne bag logoet for at lære hende den korrekte siddestilling:

»Jeg spiller ikke selv skak, så jeg er taknemmelig for dette behjælpelige, informative diagram over den korrekte kropsstilling, når man spiller,« skriver hun om den tydeligt ubehagelige siddestilling, personerne på logoet er tegnet i.

Ikke for børn

Ikke alle kan dog se det humoristiske i det grafisk designede billede af to skak-spillende mennesker med benene flettet godt ind i hinandens.

Blandt andet skriver den første kvindelige modtager af en stormestertitel i skak, Susan Polgar, at det nye logo er upassende for de mange skak-spillende børn verden over:

»Jeg opfordrer kraftigt World Chess Championship 2018 til at fjerne logoet og finde på noget andet i stedet, der er stilfuldt, attraktivt, klogt, salgbart og vigtigst af alt noget, som hele verdens skakfællesskab kan være stolt af!«

De mere ordens-orienterede hæfter sig mindre ved de seksuelle referencer og mere ved detaljer af billedet, som forstyrrer deres øje.

For eksempel skriver én Twitter-bruger, at han har svært ved at ignorere det, der ligner en ensom sok på den ene spillers højre fod. En anden påpeger, at der er alt for få felter på det tegnede skakbræt.

Skak mangler sex

Hos World Chess, som står bag det kontroversielle logo, er man glad for det nye logo. Også selv om det giver associationer til sex.

»Vi har længe arbejdet med designstudiet Shuka. Dem bad vi om at designe noget til os, som skiller sig ud, og som ville være visuelt slående,« siger Ilya Merenzon, direktør for World Chess til netværks- og nyhedssitet for skakspillere, chess.com, og fortsætter:

»Nogle mennesker siger, at logoet er en smule seksuelt, men for det første ville det være godt at få en lille smule sex appeal ind i skakkens verden, og for det andet ville vi bare have det til at skille sig ud.«

Ifølge Ilya Merenzon er logoet desuden produceret i en begrænset udgave, som er tiltænkt samlere. Det vil derfor ikke være Kama Sutra-logoet, der bliver brugt på sigt.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Lego-arving sælger ud igen: Dropper...
bt.dk
FCM-træner med hård kritik: 'Det...
bt.dk
En af Danmarks rigeste familier...
bt.dk
Amalie Szigethy: Jeg har kysset med...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx