Af Ritzau - 06/12-16 17:31; Opdateret: 06/12-16 20:33

Viktor Bromer svømmer sig i kortbane-VM-finaleViktor Bromer svømmer sig i kortbane-VM-finale

Den danske svømmer sikrede sig en finaleplads i 200 meter butterfly ved VM på kortbane i svømning i Canada.

storybild

Viktor Bromer svømmer finale i 200 meter butterfly ved VM på Kortbane efter midnat dansk tid. (Arkivfoto). (Billede: Reuters/David Gray)

Danske Viktor Bromer svømmede sig tirsdag i finalen i 200 meter butterfly ved VM på kortbane i Canada.

Danskeren præsterede fjerdebedste tid samlet efter de indledende heat, og Bromers tid på et minut og 51,87 sekunder var mere end rigeligt til at sikre finalepladsen.

Ved OL i Rio, der foregik på langbane, opnåede Viktor Bromer en sjetteplads i finalen i disciplinen.

Viktor Bromer svømmer finale natten til onsdag dansk tid.

Mie Ø. Nielsen er videre til semifinalerne i 100 meter ryg.

Danskeren satte med 57,36 sekunder syvendebedste tid i de indledende heat.

I samme disciplin formåede Sarah Bro ikke at komme videre, da hun blev nummer 30 i tiden 59,88 sekunder.

Mie Ø. Nielsen skal i aktion i semifinalen natten til onsdag.

Det lykkedes til gengæld ikke for Mie Ø. Nielsen og de øvrige danskere i 4x100 meter fri at komme i finalen.

Kvartetten, der også talte Julie Kepp Jensen, Sarah Bro og Emilie Beckmann, sluttede som nummer ni, og det var akkurat ikke nok til at komme i finalen.

Første danskere i bassinet var Frans Johannessen og Marcus Krøyer i 400 meter fri. Her skulle der svømmes otte indledende heats, før de otte finalister blev fundet.

Johannesen sluttede som 22.-bedste, mens Krøyer endte med 35-bedste tid, og dermed var der ingen finaleplads til danskerne.

Så var det Signe Bro, der skulle forsøge sig i 200 meter fri, men den samlede 16.-bedste tid i indledende heat rakte heller ikke til en finaleplads.

Magnus Jakupsson sluttede langt tilbage i feltet i mændenes 100 meter ryg. Han blev samlet nummer 35 i de indledende heat.

Daniel Skaaning blev nummer 22 i herrernes 200 meter medley og er også ude.

Kortbane-VM er ikke ligeså prestigefuldt som VM på langbane, og dette VM i Windsor i Canada kommer efter en sæson med OL i Rio.

Danmark stiller med 17 svømmere i alt, men savner blandt andre Pernille Blume, som vandt OL-guld i 50 meter fri samt Rikke Møller Pedersen, der sammen med blandt andre Blume var med til at vinde bronze i 4x100 meter medley ved OL.

VM på kortbane svømmes frem til 11. december.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

DMI: Så længe fortsætter varmebølgen
bt.dk
Brøndby-boss kommer med overraskende...
bt.dk
Nadja indrømmer: Når jeg bliver fuld,...
bt.dk
Janni: Derfor var Divaer i junglen...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx