28/09-13 19:55

Danske 49'ere er tæt på VM-medaljeDanske 49'ere er tæt på VM-medalje

Danmark har medaljemuligheder hos både mænd og kvinder ved VM i 49'er-klassen i Marseille.

storybild

(Billede: Polfoto)

49'er-duoen Allan Nørregaard og Anders Thomsen er tæt på at vinde en medalje ved VM, der bliver sejlet i Marseille i Frankrig.

Danskerne ligger nummer fire efter lørdagens fire sejladser, hvor en fransk båds diskvalifikation sendte den danske båd en placering op i stillingen.

- Nu er vi med i medaljekampen. Mange ligger helt tæt, så det skal nok blive sjovt at sejle finale, siger Allan Nørregaard i en pressemeddelelse.

- Der var mere luft at arbejde med i dag. Vi koncentrerede os om at gøre tingene så simpelt som muligt, uden at satse vildt. Vi vidste, at vi ville være gode under de her forhold, hvor det tekniske spiller en større rolle.

- Flere af de besætninger, der indtil nu har klaret sig godt i den lette vind, havde store problemer i dag og er helt ude af ræset nu, siger OL-bronzevinderen fra legene i London sidste år.

Den anden danske topduo med OL-guldvinderen fra 2008, Jonas Warrer, og Allan Nørregaards makker fra OL i London, Peter Lang, havde en lidt ærgerlig dag med flere sekundære placeringer. De ligger samlet nummer seks.

Hos kvinderne sejlede europamestrene Ida Marie Baad og Marie Thusgaard sig op som nummer fire i 49'erFX før søndagens finalesejladser.

- Tredjepladsen er et mål at gå efter, som det ser ud nu. Førstepladsen bliver nok svær at nå. Men med tre sejladser og måske blæst igen i morgen, så har vi en reel chance for at komme i top-3, siger Ida Marie Baad.

/ritzau/


Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Laudrup om afdød Brøndby-borgmester:...
bt.dk
Bill Gates fortæller detaljer fra sit...
bt.dk
Forlystelse lukket: Kvinde ramte træ...
bt.dk
Legenden Iniesta takkede af i smal...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx