13/05-18 20:19

Györ vinder Champions League i håndbold med dansk storspilGyör vinder Champions League i håndbold med dansk storspil

Efter forlænget spilletid vandt ungarske Györ med Anne Mette Hansen CL-finalen med 27-26 over Vardar.

storybild

Det blev en tæt affære, da Györ og Vardar mødtes i kvindernes Champions League-finale i håndbold. Györ vandt kampen. Scanpix/Attila Kisbenedek

Budapest. Györ vandt søndag aften Champions League i kvindehåndbold med en sejr på 27-26 i finalen over makedonske Vardar efter forlænget spilletid.

Det er fjerde gang, at det ungarske hold med danske Anne Mette Hansen i truppen vinder Champions League.

Og den danske landsholdsspiller leverede stort spil i både forsvar og angreb og gjorde sit til, at Györ i sidste ende kunne løfte trofæet.

Det var andet år i træk, at de to hold stod over for hinanden i Champions League-finalen. Og det var andet år i træk, at Györ vandt med et mål efter forlænget spilletid. Sidste år blev resultatet 31-30.

Første halvleg var en målfattig affære, og ved pausen havde begge hold kun scoret ni mål hver.

I anden halvleg gik der næsten otte minutter før Györ kom på scoringstavlen, og det udnyttede Vardar til at bringe sig foran med to mål.

Anne Mette Hansen startede anden halvleg på bænken, men kom ind efter fem minutters spil. Her sørgede hun for at score Györs første mål i anden halvleg.

Halvvejs i anden halvleg var stillingen igen helt lige 16-16, og derefter var der en lang scoringspause på syv minutter, før begge hold igen scorede på skift, og den ordinære spilletid sluttede med 20 mål til hvert hold.

I overtiden blev der modsat den ordinære spilletid sat turbo på scoringerne. Efter de første fem minutters spil var stillingen 24-23 til Györ. Alle fire mål for Györ sat ind af brasilianske Amorim Taleska.

Anden del af overtiden kom Györ hurtigt foran med tre mål.

Men Vardar kom igen, og med fem sekunder tilbage af kampen havde Vardar mulighed for at udligne på en helt fri chance, men Györs målmand Éva Kiss leverede en pragtredning og sikrede sejren.

Hollandske Nycke Groot blev kampens topscorer med otte mål. Anne Mette Hansen scorede tre mål i finalen.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Det norske kongehus forsvarer...
bt.dk
Bilist kørte over for rødt: Mor med...
bt.dk
Poul Madsen: Jeg har fortalt min...
bt.dk
Daniel Agger inden finalebraget i...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx