Af Ritzau - 15/12-16 09:01; Opdateret: 15/12-16 09:36

AaB fyrer Søndergaard: Vi bevægede os den forkerte vejAaB fyrer Søndergaard: Vi bevægede os den forkerte vej

Lars Søndergaard er færdig i superligaklubben AaB, som har fyret træneren efter skuffende resultater.

storybild

Lars Søndergaard må forlade AaB som træner efter en skuffende periode. (Billede: Scanpix/Henning Bagger)

Fodboldklubben AaB har fyret cheftræner Lars Søndergaard med øjeblikkelig virkning. AaB leder nu efter en afløser, meddeler klubben på sin hjemmeside.

AaB-sportsdirektør Allan Gaarde begrunder fyringen med dårlige resultater.

- Vi er bevidste om, at vi har gennemgået en stor udskiftning i vores trup.

DBU-krav spænder ben for Lønstrup i Sønderjyske
DBU-krav spænder ben for Lønstrup i Sønderjyske

- Men vi finder det bekymrende, at vi i 36 superligakampe hen over kalenderåret 2016 blot har opnået et pointgennemsnit på 1,17, ligesom vi også rent spillemæssigt har haft udfordringer og bevæget os i den forkerte retning.

- Vi vil gerne takke Lars for hans meget loyale og dedikerede arbejde som cheftræner for AaB, men vi har vurderet, at vi har brug for nye øjne og nye værktøjer i forhold til truppen, siger Allan Gaarde.

Efter fire vellykkede sæsoner i Sønderjyske vendte Lars Søndergaard i sommeren 2015 tilbage til AaB efter 15 års fravær.

Glem tabellen: Her er Superligaens bedste (tv-) hold
Glem tabellen: Her er Superligaens bedste (tv-) hold

Efter den første AaB-tid blev det til ni år i østrigsk fodbold i forskellige roller hos klubberne Red Bull Salzburg, Austria Wien, Grazer AK og FC Wacker Innsbruck.

Derefter vendte Søndergaard tilbage til dansk fodbold i først Sønderjyske og siden AaB, hvor det på det seneste er gået mindre godt.

I fredags sluttede AaB efteråret af med et 0-3-nederlag ude til AC Horsens.

Overblik: Her er Superligaens efterår fra A til Å
Overblik: Her er Superligaens efterår fra A til Å

AaB er placeret på en ottendeplads efter 21 kampe i Superligaen, og nordjyderne har fire point op til Sønderjyske på sjettepladsen. Top-seks giver adgang til slutspillet.

- Samlet set har vi evalueret situationen, og konklusionen er, at vi har brug for nye kompetencer, og vi vil fra i dag påbegynde sonderingerne i forhold til at finde en ny cheftræner, der i den ideelle verden står klar, når træningen genoptages 4. januar.

- Samtidig ønsker vi Lars Søndergaard alt det bedste fremover i sin videre trænerkarriere, lyder det fra Allan Gaarde.

LÆS OGSÅ: FCK skal til Bulgarien i Europa League

LÆS OGSÅ: FCM-boss dumper efteråret: Vi er for langt fra toppen

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Skuespiller venter barn med sin...
bt.dk
Lille barns svar i skoleopgave går...
bt.dk
BT's karakterbog: 'Nej, nej, nej, en...
bt.dk
Uheldig kameramand måtte syes efter...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx