Af Ritzau - 23/03-17 17:29; Opdateret: 23/03-17 18:02

Nacer Bouhanni vinder forkortet etape i CatalonienNacer Bouhanni vinder forkortet etape i Catalonien

4. etape i Catalonien Rundt blev forkortet med 58 kilometer på grund af dårligt vejr.

storybild

Franske Nacer Bouhanni vandt 4. etape i Catalonien Rundt. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Josep Lago)

Den franske sprinter Nacer Bouhanni (Cofidis) kørte torsdag først over stregen på 4. etape i cykelløbet Catalonien Rundt.

Etapen skulle have været 194 kilometer lang, men blev forkortet til 136 kilometer på grund af snevejr i Pyrenæerne.

Med sin etapesejr fortsætter Bouhanni med at vise god form. Den indbragte ham en førsteplads i løbet Nokere Koerse i sidste uge samt en ottendeplads i monumentet Milano-Sanremo i lørdags.

Også i det spanske etapeløb viste franskmanden sin evne til at sidde med over kortere stigninger og henviste i spurten Davide Cimolai (FDJ) til andenpladsen.

Med 58 kilometer færre at køre levnede etapen ikke forskydninger i toppen af klassementet, selv om flere store navne forsøgte sig mod slutningen af strækningen ind mod Igualada.

Som sådan fører Tejay van Garderen (BMC) stadig løbet.

Godt 32 kilometer fra mål røg flere ryttere i asfalten i forbindelse med et styrt i feltet. Blandt de faldne var Katusha-esset Ilnur Zakarin, som således ikke kom i spil på dagens sidste stigning.

Forinden var et tidligt udbrud holdt i kort snor, og små 20 kilometer fra mål blev den sidste af de fem lykkeriddere indhentet.

Derfra var etapesejren et spil mellem rytterne i feltet, og Jakob Fuglsang (Astana) forsøgte sig med et fremstød på dagens sidste stigning.

Den var 5,6 kilometer lang, og feltet lod ikke danskeren slippe væk.

Også Romain Bardet (AG2R), Daniel Martin (Quick-Step) og Marc Soler (Movistar) i ungdomstrøjen forsøgte sig.

Soler trak sin kaptajn, Alejandro Valverde, Chris Froome (Sky) og David Gaudu (FDJ) med sig, og de fire fik et mindre hul til feltet på den teknisk svære nedkørsel.

Men på et fladt stykke seks kilometer fra mål var feltet igen nået op. Og så var der lagt i ovnen til sprinterne.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx